Dansk økonomi er i topform, og det mærkes tydeligt på boligmarkedet.

Nye tal viser, at priserne på både huse og lejligheder fortsætter opad, salgstiderne falder, og afslagene bliver mindre. 

Det er gode nyheder for de nuværende boligejere, men bag de flotte tal lurer udfordringer for dem, der endnu ikke har købt deres første bolig.

Det er først og fremmest for ejerlejligheder i København, at det går stærkt.

Det viser tal fra mæglernes fælles boligportal, Boligsiden, for juni måned. 

I Region Hovedstaden er prisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed steget med 15 procent det seneste år.

Det får seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel til at bemærke, at prisstigningerne i det Indre København efter al sandsynlighed har været endnu kraftigere.

»Alene fra maj til juni steg ejerlejlighedspriserne i København med 1,3 procent svarende til en stigning i den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 1.000 kroner,« siger Mathias Dollerup Sproegel og fortsætter:

»Med et trylleslag er en gennemsnitlig ejerlejlighed blevet 80.000 kroner mere værd. Det svarer til, at ejerne har kunnet stikke næsten 2.700 kroner i lommen hver eneste dag i maj,« siger Mathias Dollerup Sproegel.

Skal følges tæt

Den nævnte stigning i prisen på den gennemsnitlige ejerlejlighed, som Mathias Dollerup Sproegel nævner, er ikke justeret for sæsonudsving.

Hvis man gør det, bliver gevinsten på 56.000 kroner. Det er stadig et ganske anseligt beløb.

Mathias Dollerup Sproegel fremhæver, at priserne stiger hurtigere, end udviklingen i renten og danskernes indkomst kan forklare. 

Det stiller spørgsmålet, om priserne stiger for hurtigt på det københavnske marked for ejerlejligheder.

Det tager i øjeblikket to måneder at få solgt en ejerlejlighed i København, og i flere tilfælde står køberne i kø.

Priserne er vokset så meget, at boligbyrden nærmer sig rekordniveauet fra tiden op til finanskrisen. Boligbyrden angiver, hvor stor en del af ens indkomst efter skat, man bruger på boligudgifter.

I andet kvartal i 2006 var boligbyrden på 56 procent. Den er i øjeblikket kommet op på 52 procent.

»Det øger risikoen for, at priserne kan falde, hvis medvinden til dansk økonomi vender til modvind. Det er ikke vores forventning, at det sker. Derfor er det ikke overraskende, at boligmarkedet er i hopla, men det går alligevel så stærkt i København, at udviklingen skal følges tæt,« siger Mathias Sproegel.

Et fantastisk år

Det stærke boligmarked er en mere eller mindre direkte følge af opsvinget i dansk økonomi, hvor ikke mindst beskæftigelsen klarer sig rigtig godt.

Det får den samlede indkomst i hele den danske økonomi til at stige, og det giver flere penge at købe bolig for.

På landsplan er priserne på villaer og rækkehuse steget 5,4 procent i gennemsnit over det seneste år. Priserne på ejerlejlighederne er skudt i vejret med 11,2 procent, mens tallet for sommerhusene kun er en stigning på 2,3 procent.

I den seneste måned har der været et mindre fald i priserne på sommerhusene. Det er ikke tilfældet for hverken parcelhuse eller ejerligheder.

Fordeler man stigningen ligeligt ud på årets seks måneder, har en gennemsnitlig boligejer dermed haft en boliggevinst på ikke mindre end 16.700 kroner om måneden, viser beregninger fra chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Hun påpeger, at 2025 foreløbig har været et fantastisk år for boligejerne. 

»Huspriserne er steget i fem ud af seks måneder på landsplan, og det har fået friværdi til at vokse til et rekordstort beløb,« siger Lise Nytoft Bergmann. 

Svært at stå på sidelinjen

Hun fremhæver, at det giver boligejerne en robust økonomi, men det gør det samtidig sværere for potentielle boligkøbere at komme ind på markedet.

»Det er godt at være boligejer i øjeblikket, men knap så fedt at stå på sidelinjen og kigge på. Et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter er steget med 132.000 kroner det seneste år og med hele 403.000 kroner i Region Hovedstaden,« siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

»Hvis de unge er frustrerede, er det derfor helt forståeligt.« 

Hvor frustrerede førstegangskøbere skal være, afhænger i høj grad af, hvor i landet de gerne vil bosætte sig.

I landsdelene København By og København Omegn er huspriserne nemlig foreløbig steget med 6,3 procent i 2025, mens huspriserne kun er steget med 1,3 procent på Fyn, der er den landsdel, hvor priserne er steget mindst.

Hvis man ser bort fra Bornholm, har der været fremgang i priserne på et gennemsnitligt hus i alle dele af landet. Efter København har den største stigning været i Vest- og Sydsjælland.

Hvis man ejer en lejlighed i København og går med tanker om at sælge, kan man i den grad glæde sig over udviklingen på boligmarkedet det seneste halve år.

Det samme kan ikke sige, hvis man vil ind på markedet i hovedstaden.

På blot et halvt er år en gennemsnitlig lejlighed på 90 kvadratmeter steget 9,4 procent i salgspris i København.

Det viser junital fra Boligsidens Markedsindeks offentliggjort torsdag.

En sådan lejlighed kostede i juni knap 5,6 millioner kroner. Tallet var i januar 2025 cirka 480.000 kroner lavere.

Imens er lejlighedspriserne ikke steget med tilnærmelsesvist samme hastighed i de andre af landets største byer. Flere steder går den endda tilbage.

I Aarhus har der i første halvår været en stigning på 4,1 procent, mens der i Odense og Aalborg har været fald på henholdsvis 1,3 og 0,8 procent.

Ser man på tværs af alle landets lejligheder, er der tale om en stigning på godt og vel 11 procent det seneste år.

Cheføkonom i Dansk Industri Allan Sørensen peger på en række årsager.

- Faldende renter, stigende realløn og rekordhøj beskæftigelse er en cocktail, som sætter fart på boligmarkedet, vurderer han i en skriftlig kommentar.

- Derudover er interessen for at bo tæt på København med til at forstærke udviklingen i hovedstadsområdet. De gode tider på boligmarkedet ser ud til at fortsætte over de kommende år, fortsætter økonomen.

Men der er god grund til at følge udviklingen tæt, siger Mathias Dollerup Sprogel, seniorøkonom hos Sydbank.

Således skal en gennemsnitlig husstand bruge en meget betydelig andel af sin disponible indkomst på boligudgifter - et begreb, der kaldes boligbyrden.

- Boligbyrden for københavnske ejerlejligheder nærmer sig rekordniveauerne i tiden op til finanskrisen. Aktuelt ligger boligbyrden for ejerlejligheder i København på 52 procent mod 56 procent i andet kvartal af 2006, siger Sprogel.

Derfor kan udviklingen på boligmarkedet vende.

- Det øger risikoen for, at priserne kan falde, hvis medvinden til dansk økonomi vender til modvind. Det er dog ikke vores forventning, at vindretningen skifter, vurderer han.

/ritzau/

Meta vil satse mere på kunstig intelligens, og en ny investering i en særlig brille fra Ray-Ban skal være endnu en markering af dette. 

Ifølge anonyme kilder, som Bloomberg citerer, investerer Meta 3,5 milliarder dollar – svarende til lidt over 22 milliarder kroner – i producenten bag Ray-Ban, Essilor Luxottica. 

Mere specifikt skal investeringen særligt lægges i en såkaldt smartbrille, der ifølge The Wall Street Journal er et sandt kombiprodukt; ikke nok med den kendte hjælpefunktion i at kunne se bedre skulle der også være indbygget høreapparater i brillen.

Det har ikke været muligt for Bloomberg at få bekræftet den muligt forestående handel af hverken Meta eller fransk-italienske Essilor Luxottica, men ifølge mediets kilder overvejer Meta at udvide investeringen til et ejerskab i selskabet på fem procent over tid.

Fremstød på smartbrille-marked

Samarbejdet mellem Meta og Essilor Luxottica er dog ikke nyt. 

De to selskaber har i flere år samarbejdet om udviklingen af smartbriller. I 2021 lancerede man første version af den såkaldte Ray-Ban Meta-brille, der blandt andet kan streame, hvad man ser, i realtid og sende billeder, uden at man skal have telefonen frem.

Det var imidlertid ikke nogen stor succes, men det vendte, da den anden og forbedrede version af brillen udkom i 2023. Den kan man give kommandoer ved at tale til den.

Den nye investering bliver således endnu én i fremstødet på markedet for smartbriller.

I juni offentliggjorde techgiganten Meta en anden serie af briller, som bruger kunstig intelligens. Denne gang i samarbejde med det amerikanske sportsbrand Oakley, der dog også har fransk-italienske Essilor Luxottica som producent. 

Brillerne kan blandt andet tage billeder og optage video, ligesom de kan svare på spørgsmål om ens omgivelser via kunstig intelligens. 

Målet med at investere i markedet for smartbriller er – ifølge Bloomberg – at give Meta mere knowhow inden for produktionen af hardware til smartbrillerne og mere tilstedeværelse i den teknologiske verden. 

Også andre store techgiganter har sat hårdt ind med investeringer i smartbriller, der spås at blive det »næste store«. 

Apple har for nylig offentliggjort, at de i slutningen af 2026 er klar med briller, der har indbygget kunstig intelligens i form af indbygget kamera, mikrofoner og højttalere, ligesom Google også tidligere har forsøgt sig med de multifunktionelle briller. 

Oskar Bernhardtsen har en løftet pegefinger.

Som investeringsstrateg i Saxo Bank ved han nemlig en ting eller to om aktiemarkedet. Og hvis nogen lover noget, der lyder for godt til at være sandt, er det, fordi det typisk er det.

Alligevel har Berlingske i den seneste tid kunnet afdække, hvordan blandt andet Carlsberg-topchef Jacob Aarup-Andersen og flere kendte økonomer er blevet misbrugt af svindlere, der på de sociale medier lokker med tårnhøje afkast og enorme gevinster.

Og hos Saxo Bank oplever man lige nu, at flere og flere kunder henvender sig, fordi de bliver udsat for netop investeringssvindel.

»Desværre er der nogle, der falder i fælden, fordi man bliver lidt for fristet af løfter om hurtige gevinster. Og der er det bare vigtigt at sige: Husk nu den sunde fornuft,« lyder det fra Oskar Bernhardtsen.

Derfor kommer han her med sine bedste råd til, hvad man skal holde øje med – og hvordan man undgår at falde i svindelfælden.

»Pump and dump«

For investeringsstrategen forstår godt, at det kan være fristende.

Man hører om folk, der er blevet stillet i udsigt at kunne tjene styrtende på en aktie – og så endda på ingen tid. Men man skal være ekstremt påpasselig med at hoppe i med begge ben, forklarer han.

»Pump and dump«, hedder fænomenet.

»Det er en form for svindel, hvor der sidder nogle mennesker og kunstigt puster prisen op på en aktie gennem falske og vildledende positive udsagn. Det sker ofte på de sociale medier, hvor de spreder misinformation for at få flere til at købe aktien,« fortæller han.

Når prisen er steget tilstrækkeligt, sælger svindlerne deres egne aktier til den oppustede pris. Det resulterer ofte i et pludseligt og stort fald i aktien.

»De investorer, der blev lokket til at købe aktien under pump-fasen, står tilbage med store tab, når prisen falder i dump-fasen,« tilføjer Oskar Bernhardtsen.

Brug en halv time

Selvom det kan være svært at vurdere, om der er tale om en »pump and dump«-aktie, er der et par kendetegn, man bør være opmærksom på.

Fænomenet rammer typisk aktier, som har været virkelig hypet, men som efterfølgende er sunket fuldstændig til bunds og nærmest ikke bliver handlet mere.

Derfor er det en god start at tjekke kursgrafen og se, om det har været tilfældet.

»Og så bør man lige bruge en halv time på at se sig omkring på virksomhedens hjemmeside og finde ud af, hvad de egentlig laver. Tjek investorportalen ud og se, hvornår de senest har aflagt regnskab, og om de tjener penge,« lyder det fra investeringsstrategen.

Novo Nordisk var ekstremt hypet for et år siden. Siden sidste sommer er aktien faldet med 55 procent. Hvorfor er Novo Nordisk ikke en »pump and dump«-aktie?

»Det er typisk i ret små aktier, som ikke bliver handlet særlig meget, at vi ser den her pump and dump-svindel. Jo mindre aktien bliver handlet, jo mere vil den også stige, når du får folk til at købe den,« siger Oskar Bernhardtsen og fortsætter:

»Så hvis man gjorde det med Novo Nordisk, skulle man virkelig have mange nye investorer til at købe aktien – og samtidig håndtere alle de professionelle, som har penge i Novo.«

Et klassisk eksempel på et svindelnummer

En aktie, som Oskar Bernhardtsen fremhæver som en pump and dump-aktie, er kinesiske OSTIN Technology Group.

Fra april til juni steg aktien mere end 1.000 procent. Og det gennemsnitlige antal handler steg fra 250.000 til 18,5 millioner om dagen.

Svindlere lokkede på kommunikationstjenesterne WhatsApp og Telegram med løfter om store og sikre gevinster – men uden specifikke nyheder fra virksomheden selv.

Men så klappede fælden.

En dag i slutningen af juni blev der solgt ud. Aktien bragede ned med 94 procent, og tusindvis af investorer tabte stort set alt.

»Det er jo et godt eksempel på en virksomhed, som folk ikke rigtig forstår, men hvor de bliver lovet fantastiske gevinster. Havde man brugt en halv time på lige at undersøge virksomheden, havde man nok ikke smidt penge efter aktien,« siger Oskar Bernhardtsen.

Hos Saxo Bank vælger man løbende at suspendere handel med aktier, som for eksempel OSTIN Technology Group, der mistænkes for at være påvirket af pump and dump-svindlere. Man kan dog stadig sælge sine aktier, hvis man allerede skulle have købt dem, før de blev suspenderet.

Ikke umuligt – men det er en lottogevinst heller ikke

Eksempler som OSTIN Technology Group viser, at det stadig er værd at huske den sunde fornuft.

For hvis nogen kan garantere vilde afkast, hvorfor pokker skulle de så dele opskriften med andre?

»Jeg ville i hvert fald ikke. Og hvis nogen falder over en overskrift, hvor der står, at jeg garanterer noget, bør de løbende skrigende væk,« siger Oskar Bernhardtsen og tilføjer:

»Det kan da godt lade sig gøre at få 100 procent i afkast om året. Men det kan også lade sig gøre at vinde i Eurojackpot. Det sker bare for uhyre få.«

Han pointerer, at folk naturligvis kan gøre, hvad de vil med deres penge. Det er bare vigtigt at huske, at man også selv står til ansvar for, hvad der sker med dem.

»Og hvis din portefølje består af fire aktier, du egentlig ikke aner noget om, så bør du nok tænke en ekstra gang over, hvad det egentlig er, du har gang i,« lyder det fra Oskar Bernhardtsen.

Våben- og forsvarsindustrien er fortsat »hot topic«, og det kan ses på den norske forsvarskæmpe Kongsberg Gruppens dugfriske regnskab for andet kvartal.

Hele Europa er i gang med en omfattende oprustning af sit forsvar som følge af Ruslands invasion af Ukraine og et fortsat øget pres fra Donald Trump i USA.

Vi skal kunne forsvare os selv og kan ikke længere regne med at blive »reddet« af USA, lyder ræsonnementet. 

Med sine største forretningsben i henholdsvis levering af systemer og løsninger til skibe og maritime operationer og udvikling af forsvarsteknologier, herunder våben- og overvågningssystemer, er interessen for Kongsberg Gruppen derfor stor.

Virksomhedens omsætning er det seneste kvartal vokset med 20 procent sammenlignet med samme periode sidste år og lander på 13,9 milliarder norske kroner.

Også når man kigger på selskabets overskud, er der fremgang. Bundlinjen er vokset med over en halv milliard norske kroner og lander i andet kvartal på 1,6 milliarder norske kroner. 

Bugnende ordrebog, men skuffede investorer

Det er ikke kun hos den norske forsvarsvirksomhed, at det går godt. Nok er aktien steget med 108 procent de seneste 12 måneder, men også selskaber som tyske Rheinmetall, italienske Leonardo og franske Thales brager frem på børserne.

De seneste 12 måneder er aktierne steget henholdsvis 270, 79 og 60 procent. 

Det er særligt gennem forretningsbenet luftfart og forsvar, at Kongsberg vokser. Her lyder væksten på 38 procent, viser regnskabet, hvor det fremgår, at selskabet leverer markant flere missiler og systemer inden for luftværn.

»Vi oplever i øjeblikket en rekordhøj markedsaktivitet i forsvarssektoren. Efterspørgslen efter vores forsvarssystemer er betydelig, og vi ser også en øget interesse fra forsvarskunder i vores civile forretningsområder,« udtaler Kongsberg Gruppens administrerende direktør, Geir Håøy, i forbindelse med regnskabet ifølge Bloomberg.

Med andre ord bugner virksomhedens ordrebog.

Af regnskabet fremgår det, at Kongsberg Gruppen har fået nye ordrer ind for over 18 milliarder norske kroner i andet kvartal. Selskabet har nu sikret sig ordrer for samlet 139 milliarder norske kroner. 

Heraf står ordrer inden for forsvarsområdet for 109 milliarder kroner. Der er dog lange udsigter til, at ordrerne skal ekspederes. 59 procent af dem står først til at skulle ekspederes i 2027. 

På trods af de markante stigninger i både omsætning, overskud og ordrebog straffer investorerne onsdag selskabet, hvor aktien onsdag eftermiddag falder 11,6 procent.

Flere analytikere bemærker, ifølge Sydbank, at indtjeningen er »en smule skuffende«. Her peges særligt på selskabets nyeste forretningsben inden for det maritime område, der viste en lidt svagere udvikling end forventet. 

På et investorkald i forbindelse med regnskabet kunne ledelsen heller ikke forklare nøjagtigt, hvorfor momentummet i den maritime del af forretningen var svækket, skriver Sydbank.

En økonomisk kompensation skal sikre flere grise med intakte haler.

Det skriver Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris på organisationens hjemmeside.

Som det er nu, bliver op mod 95 procent af de danske grise halekuperet, selv om det kun er tilladt at gøre det undtagelsesvist.

Men nu har branchen fundet en model, der skal sikre flere grise med krølle på halen.

Det skal ske ved hjælp af en økonomisk kompensation på 50 kroner per gris med uforkortet hale.

Der er stor interesse for at være med i ordningen, lyder det fra formand for Landbrug & Fødevarers grisesektion H.C. Gæmelke.

- Vi har store forventninger til, at ordningen bliver en succes. Både i ord og nu i handling kan vi se, at interessen for ordningen er stor blandt vores medlemmer, siger han i meddelelsen.

Pengene stammer fra en omfordelingsmodel mellem svineproducenterne.

Alle betaler til en såkaldt Svineafgiftsfond. Det er herfra pengene fordeles og kan målrettes de producenter, der leverer grise uden kuperede haler.

Den økonomiske gulerod skal bruges til ekstraordinære tiltag som for eksempel ekstra plads i stierne, mere æde- og drikkeplads til grisene og ekstra tilsyn.

Målet er én million grise med hele haler i danske stalde i 2026. I 2028 skal tallet være fire millioner grise.

Formand for foreningen Danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen er tilfreds med, at der er fundet en model til at sikre flere hele haler.

Når halekupering er så udbredt, skyldes det ifølge formanden ønsket om at undgå noget, der er endnu værre:

- Der er jo ingen, der klipper i deres grise for sjov. Vi gør det af en grund, fordi vi vil forebygge halebid, der er meget smerteligt, siger han til Ritzau.

Jeppe Bloch Nielsen producerer 75.000 grise om året og har selv tænkt sig at byde ind på at komme med under den nye ordning.

Med 50 kroner ekstra per gris vil det give en ekstra indtægt på 3,7 millioner kroner om året.

Det er penge, der ifølge Jeppe Bloch Nielsen skal bruges til ekstraordinære tiltag - eksempelvis ekstra bemanding, der kan sikre, at halebid tages i opløbet.

- Der er forskellige parametre, vi skal skrue på. Det er for eksempel mere opsyn, siger Jeppe Bloch Nielsen.

Om rimeligheden af at producenterne skal have en økonomisk gulerod for at undgå halekupering, siger han:

- Der er ingen, der betaler, ud over svineproducenterne selv. Det er vores egne penge, der omfordeles. Det er vigtigt at huske, lyder det.

Kompensationsmodellen har fået grønt lys fra EU-Kommissionen.

Ordningen skal endelig godkendes i Svineafgiftsfondens bestyrelse.

/ritzau/

Donald Trump har igen fundet sin toldsabel frem. Denne gang vil den amerikanske præsident indføre en told på 50 procent på kobber, fortalte han tirsdag på et regeringsmøde.

Udmeldingen har fået kobbermarkedet til at koge, og tirsdag aften steg den amerikanske kontrakt for kobberfutures på Comex-børsen i New York med 17 procent, hvilket er en rekordhøj stigning på en dag.

Det skriver flere internationale medier, herunder Reuters, The Wall Street Journal og Bloomberg.

Tolden ventes at medføre massive bølger i forsyningskæderne på de globale markeder.

Den kan medføre højere omkostninger på tværs af den amerikanske økonomi – der i forvejen er ramt af Trumps toldkrig – på grund af de utallige industrier, der er afhængige af kobber.

Det røde metal er afgørende i produktionen af alt fra elbiler og militært udstyr til halvledere og en bred vifte af forbrugsvarer.

Samtidig truer Donald Trump også med at indføre en told på 200 procent på medicinalvarer. Den præcise sats vil lægges fast snart, men indførslen af denne kan blive udsat med op til halvandet år.

»Vi giver folk omkring et år, halvandet år, til at komme ind, og derefter vil de blive pålagt told. Hvis de skal bringe lægemidlerne ind i landet, medicin og andre ting, vil tolden være omkring 200 procent,« sagde han under regeringsmødet.

De danske medicinalgiganters aktier falder onsdag en smule oven på den nyhed. Klokken 15 er Novo Nordisk-aktien faldet med to procent, Lundbeck med fire procent, Zealand Pharma med lidt over tre procent og Bavarian med knap en halv procent.

Rekordstore mængder sendes til USA, inden hammeren falder

Sent mandag kom der to andre nyheder i Trumps toldkrig. For det første sendte præsidenten breve til 14 lande – herunder Japan og Sydkorea – om, at han fra 1. august vil indføre mellem 25 og 40 procent told på importerede varer fra de pågældende lande. 

Derudover underskrev Trump et dekret, der udsætter deadlinen for, hvornår højere toldsatser mod en række lande træder i kraft.

Deadlinen, som oprindelig var onsdag i denne uge, er nu udskudt til 1. august, og den gælder efter alt at dømme også EU.

Den nye told på import af kobber ventes at træde i kraft omkring 1. august ifølge The Wall Street Journal.

Den vil også gælde kobberkoncentrater, kobberlegeringer, skrotkobber og afledte produkter af kobber.

Formålet er at genopbygge den amerikanske produktion af metallet, og Det Hvide Hus fremstiller især de nye toldsatser som et redskab til at modvirke Kinas dominans på det globale marked.

USA producerer dog i forvejen meget kobber selv. Samlet drejer dette sig om lidt over halvdelen af ​​det raffinerede kobber, som landet forbruger hvert år. Mere end to tredjedele udvindes i Arizona, mens der årligt importeres omkring en million ton.

Chile, Canada og Peru står for mere end 90 procent af denne import af ​​raffineret kobber ifølge Yahoo Finance.

De seneste måneder er der blevet sendt rekordstore mængder kobber til USA for at komme implementeringen af den nye told i forkøbet.

De nye stigninger i priserne på Comex-børsen vil ifølge Bloomberg kun sætte yderligere skub i dette.

Inflationen er i ro, renterne er faldet, og beskæftigelsen er i top. 

Det afspejler sig i antallet af konkurser, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 

I juni blev 178 aktive virksomheder erklæret konkurs. 

Antallet af konkurser er dermed 25 procent lavere end måneden før og vidner om en klar tendens, lyder det fra Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv. 

»Antallet af konkurser har været faldende igennem 2025 og ligger nu på det laveste niveau siden slutningen af 2021. Den faldende tendens i antallet af konkurser vidner om, at store dele af dansk erhvervsliv oplever gunstige forretningsvilkår i øjeblikket,« skriver han i en kommentar til de nye tal. 

I årets første halvår har der i gennemsnit været 203 konkurser om måneden, mens det historiske gennemsnit ligger på 208 konkurser, konstaterer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Han fremhæver i sin kommentar til tallene, at det lave antal konkurser skyldes, at inflationen er blevet tøjlet, renterne er faldet igen, og beskæftigelsen fortsat stiger. 

»Det er en hjælp til de virksomheder, som aktuelt mangler lidt kunder,« skriver Allan Sørensen.

Tore Stramer peger desuden på, at danskerne bruger flere penge i år, særligt i detailsektoren, ligesom der er sket en positiv udvikling i oplevelsesindustrien. 

Handelskrig er en joker

Selvom begge økonomer forventer, at antallet af konkurser fortsat vil ligge på et lavt niveau, peger de begge på handelskrigen med USA som en joker for dansk økonomi.

»Ser vi fremad, så er det klart, at udviklingen i handelskrigen med USA udgør en særskilt risiko,« skriver Tore Stramer. 

USA gik i handelskrig med stort set hele verden i begyndelsen af april. Senest har den amerikanske præsident, Donald Trump, udskudt sin tolddeadline og sendt breve til 14 lande om øget told. 

Deadline var egentlig onsdag, men er udskudt til 1. august og gælder efter sigende også EU.

Lige nu er der dog intet tegn på, at konflikten med USA har udløst en konkursbølge i Danmark, og begge økonomer er generelt fortrøstningsfulde.

Allan Sørensen forventer, at konkurserne vil holde sig på niveauet cirka 200 om måneden de kommende år.

»En optrapning af handelskonflikten med USA vil svække væksten og presse mange virksomheder på økonomien. Generelt er der dog udsigt til fremgang i økonomien, og det vil hjælpe med at holde konkurserne nede,« skriver Allan Sørensen. 

Tore Stramer påpeger, at danske virksomheder, som er direkte afhængige af deres eksport til USA, »går en mere usikker tid i møde«. 

Han regner dog fortsat med, at det vil lykkes at nå til enighed med præsident Donald Trump om en »håndterbar handelsaftale« på den anden side af sommerferien. 

Mens EU og den amerikanske præsident, Donald Trump, krydser klinger i handelskrigen om nye toldsatser, fortsætter de danske virksomheder ufortrødent med at eksportere til USA.

Den danske eksport til det amerikanske marked er ligefrem stigende. Det viser tal, der netop er kommet fra Danmarks Statistik.

Det kan være kompliceret at opgøre Danmarks eksport til USA. En stor del af eksporten skyldes Novo Nordisks produktion i USA – eksport, der ikke nødvendigvis krydser den danske grænse.

Derudover består den af vores direkte eksport fra Danmark til USA. Men i maj gik det faktisk lidt fremad for begge dele af vores eksport til den anden side af Atlanten.

»Vi må altså bare konstatere indtil videre, at tolden og den øvrige modvind ikke rigtig er til at få øje på i Danmarks eksport til USA,« siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

Det er Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, helt enig i.

»Oven på Trumps kickstart af handelskrigen er det en kærkommen overraskelse, at eksporten til USA holder skindet på næsen. Nok mest overraskende er der også fremgang i den del af eksporten, der krydser den danske grænse,« siger Kristian Skriver.

Frygter for de næste måneder

Tallene for maj kommer, efter Donald Trump i april satte gang i den globale handelskrig.

Tolden på danske varer rammer kun den del, der rent fysisk bevæger sig fra Danmark til USA, og som ikke er medicin, for medicinen er undtaget told indtil videre.

Det foreløbige resultat er, at den amerikanske import fra Danmark og EU er pålagt en told på ti procent. Den told rammer kun den direkte danske eksport til USA, men på trods af det klarede den sig alligevel ganske pænt i maj.

I den sammenhæng skal der lige tages højde for, at vores eksport svinger meget fra måned til måned.

Det samlede billede er derfor indtil videre, at handelskrigen ikke har ramt de danske virksomheder i nævneværdig grad, og det er godt for hele den danske økonomi.

Gennem de senere år har vores eksport været den helt store drivkraft, fordi danskernes privatforbrug fortsat halter lidt.

Nervøsiteten for, hvad der sker i de kommende måneder, er dog til at tage at føle på. 

Det skyldes i høj grad tre ting:

• Dollaren er faldet meget kraftigt siden årsskiftet. Den er blevet svækket med hele 12 procent over for kronen, og det giver virksomhederne færre kroner i kassen for de varer, som de sælger i USA.
• Herudover er væksten i blandt andet privatforbruget i USA gået i stå, og det gør ikke situationen nemmere for de danske virksomheder.
• Derudover er det usikkert, hvor det hele ender med handelskrigen. Trump har varslet højere told på varer fra EU og dermed også Danmark, men den er endnu en gang blevet udskudt. I første omgang til 1. august.

Udskydelsen kan umiddelbart virke som noget positivt, men for virksomhederne betyder den i virkeligheden bare endnu flere uger med usikkerhed. Det er aldrig rart for virksomhederne at agere i.

Ordrerne falder kraftigt

Hvordan det hele ender med handelskrigen, vides naturligt nok ikke på nuværende tidspunkt. Onsdag varslede Trump en told på 200 procent på medicin indfaset over et år til halvandet.

Men i den sammenhæng vil det være en stor fordel, at Novo Nordisk allerede har en meget stor del af sin produktion på det amerikanske marked, hvilket er det, som Trump gerne vil have.

Hos Arbejdernes Landsbank bevarer man også optimismen.

»Det er endnu uvist, hvordan de nye toldsatser lander, og i hvilket omfang de vil påvirke forudsætningerne for international handel. Vi hæfter os ved, at dansk eksport foreløbig står et solidt sted,« siger seniorøkonom Lisette Rosenbeck.

Humøret er noget lavere i Dansk Industri.

»Eksportordrerne er hen over de seneste måneder faldet kraftigt, og halvdelen af industrivirksomhederne mangler efterspørgsel. Det er told og usikkerhed, som har skabt et vakuum i ordrerne,« siger Allan Sørensen.

Han henviser til det seneste konjunkturbarometer for virksomhederne fra Danmarks Statistik. Heraf fremgår det, at omkring halvdelen af de danske virksomheder kunne øge deres produktion, hvis de bare havde flere ordrer.

Han påpeger dog, at eksporten til vores nære markeder i form af blandt andet Tyskland går bedre tider i møde. Der er en massiv tysk investeringsplan på vej, der sandsynligvis kommer til at sætte mere gang i væksten syd for grænsen.

Når vi ser på den eksport, som kommer direkte fra Danmark, er Tyskland vores største eksportmarked. Ser vi på det brede danske erhvervsliv, er det fortsat et uhyre afgørende marked.

Den amerikanske præsident Donald Trumps toldkrig har haft store konsekvenser for Europas største bilproducent, Volkswagen, der melder om svigtende salg til USA.

Det fremgår af en opdatering fra den tyske bilgigant onsdag.

Således faldt leverancerne af køretøjer til Nordamerika med næsten 7 procent i første halvdel af året sammenlignet med samme periode året forinden. Ser man specifikt på USA, er det værre endnu.

- I USA, det vigtigste marked, udgjorde faldet 8,5 procent under udfordrende omstændigheder, skriver Volkswagen.

Ser man kun på de seneste tre måneder, var der tale om et fald på 16,2 procent i Nordamerika.

Her blev der leveret 224.700 køretøjer mod 268.100 i samme periode sidste år.

Det var i slutningen af marts, at Trump meddelte, at der ville komme told på 25 procent på biler.

Også salget i Kina gik tilbage for den tyske bilproducent i det seneste halvår. Her faldt leverancerne med to procent.

Volkswagen omtaler de faldende leverancer til Kina og USA som "forventede". Imens har bilproducenten haft fremgang en række andre steder i verden, og især i Sydamerika steg leverancerne markant - nemlig med 18,3 procent.

Derfor har bilproducenten på verdensplan trods udfordringerne i USA faktisk kunnet notere en mindre stigning i leverancerne på 1,3 procent.

Mens den store tyske bilproducent i høj grad mærker konsekvenserne, har dansk eksport endnu ikke været ramt i så høj grad.

Tidligere onsdag offentliggjorde Danmarks Statistik nye tal for eksporten til blandt andet USA.

De viste, at eksporten til USA steg en smule i maj sammenlignet med april.

Den manglende påvirkning kan skyldes, at mange danske virksomheder, der eksporterer til USA, har produktion uden for Danmark og dermed ikke rammes af tolden, siger økonomer.

Trump har meddelt forhøjede toldsatser på en lang række forskellige handelsvarer og lande for at øge produktionen i USA. Men mange af toldsatserne er blevet sat midlertidigt ud af kraft, så USA kan indgå handelsaftaler med lande.

Den pause varer for en række af de højeste satser indtil 1. august. Men USA har fortsat 25 procent told på biler, der ikke i vidt omfang laves i Nordamerika.

Nogle bilproducenter har forsøgt at mindske konsekvenserne. For eksempel sagde Mercedes-Benz mandag, at visse leverancer til USA var blevet udskudt, i forventning om at toldsatserne igen vil blive sænket.

/ritzau/AFP