Meta vil satse mere på kunstig intelligens, og en ny investering i en særlig brille fra Ray-Ban skal være endnu en markering af dette. 

Ifølge anonyme kilder, som Bloomberg citerer, investerer Meta 3,5 milliarder dollar – svarende til lidt over 22 milliarder kroner – i producenten bag Ray-Ban, Essilor Luxottica. 

Mere specifikt skal investeringen særligt lægges i en såkaldt smartbrille, der ifølge The Wall Street Journal er et sandt kombiprodukt; ikke nok med den kendte hjælpefunktion i at kunne se bedre skulle der også være indbygget høreapparater i brillen.

Det har ikke været muligt for Bloomberg at få bekræftet den muligt forestående handel af hverken Meta eller fransk-italienske Essilor Luxottica, men ifølge mediets kilder overvejer Meta at udvide investeringen til et ejerskab i selskabet på fem procent over tid.

Fremstød på smartbrille-marked

Samarbejdet mellem Meta og Essilor Luxottica er dog ikke nyt. 

De to selskaber har i flere år samarbejdet om udviklingen af smartbriller. I 2021 lancerede man første version af den såkaldte Ray-Ban Meta-brille, der blandt andet kan streame, hvad man ser, i realtid og sende billeder, uden at man skal have telefonen frem.

Det var imidlertid ikke nogen stor succes, men det vendte, da den anden og forbedrede version af brillen udkom i 2023. Den kan man give kommandoer ved at tale til den.

Den nye investering bliver således endnu én i fremstødet på markedet for smartbriller.

I juni offentliggjorde techgiganten Meta en anden serie af briller, som bruger kunstig intelligens. Denne gang i samarbejde med det amerikanske sportsbrand Oakley, der dog også har fransk-italienske Essilor Luxottica som producent. 

Brillerne kan blandt andet tage billeder og optage video, ligesom de kan svare på spørgsmål om ens omgivelser via kunstig intelligens. 

Målet med at investere i markedet for smartbriller er – ifølge Bloomberg – at give Meta mere knowhow inden for produktionen af hardware til smartbrillerne og mere tilstedeværelse i den teknologiske verden. 

Også andre store techgiganter har sat hårdt ind med investeringer i smartbriller, der spås at blive det »næste store«. 

Apple har for nylig offentliggjort, at de i slutningen af 2026 er klar med briller, der har indbygget kunstig intelligens i form af indbygget kamera, mikrofoner og højttalere, ligesom Google også tidligere har forsøgt sig med de multifunktionelle briller. 

Våben- og forsvarsindustrien er fortsat »hot topic«, og det kan ses på den norske forsvarskæmpe Kongsberg Gruppens dugfriske regnskab for andet kvartal.

Hele Europa er i gang med en omfattende oprustning af sit forsvar som følge af Ruslands invasion af Ukraine og et fortsat øget pres fra Donald Trump i USA.

Vi skal kunne forsvare os selv og kan ikke længere regne med at blive »reddet« af USA, lyder ræsonnementet. 

Med sine største forretningsben i henholdsvis levering af systemer og løsninger til skibe og maritime operationer og udvikling af forsvarsteknologier, herunder våben- og overvågningssystemer, er interessen for Kongsberg Gruppen derfor stor.

Virksomhedens omsætning er det seneste kvartal vokset med 20 procent sammenlignet med samme periode sidste år og lander på 13,9 milliarder norske kroner.

Også når man kigger på selskabets overskud, er der fremgang. Bundlinjen er vokset med over en halv milliard norske kroner og lander i andet kvartal på 1,6 milliarder norske kroner. 

Bugnende ordrebog, men skuffede investorer

Det er ikke kun hos den norske forsvarsvirksomhed, at det går godt. Nok er aktien steget med 108 procent de seneste 12 måneder, men også selskaber som tyske Rheinmetall, italienske Leonardo og franske Thales brager frem på børserne.

De seneste 12 måneder er aktierne steget henholdsvis 270, 79 og 60 procent. 

Det er særligt gennem forretningsbenet luftfart og forsvar, at Kongsberg vokser. Her lyder væksten på 38 procent, viser regnskabet, hvor det fremgår, at selskabet leverer markant flere missiler og systemer inden for luftværn.

»Vi oplever i øjeblikket en rekordhøj markedsaktivitet i forsvarssektoren. Efterspørgslen efter vores forsvarssystemer er betydelig, og vi ser også en øget interesse fra forsvarskunder i vores civile forretningsområder,« udtaler Kongsberg Gruppens administrerende direktør, Geir Håøy, i forbindelse med regnskabet ifølge Bloomberg.

Med andre ord bugner virksomhedens ordrebog.

Af regnskabet fremgår det, at Kongsberg Gruppen har fået nye ordrer ind for over 18 milliarder norske kroner i andet kvartal. Selskabet har nu sikret sig ordrer for samlet 139 milliarder norske kroner. 

Heraf står ordrer inden for forsvarsområdet for 109 milliarder kroner. Der er dog lange udsigter til, at ordrerne skal ekspederes. 59 procent af dem står først til at skulle ekspederes i 2027. 

På trods af de markante stigninger i både omsætning, overskud og ordrebog straffer investorerne onsdag selskabet, hvor aktien onsdag eftermiddag falder 11,6 procent.

Flere analytikere bemærker, ifølge Sydbank, at indtjeningen er »en smule skuffende«. Her peges særligt på selskabets nyeste forretningsben inden for det maritime område, der viste en lidt svagere udvikling end forventet. 

På et investorkald i forbindelse med regnskabet kunne ledelsen heller ikke forklare nøjagtigt, hvorfor momentummet i den maritime del af forretningen var svækket, skriver Sydbank.

To af de mest solgte elbiler herhjemme er ramt af problemer.

For slør i både rat og hjulophæng betyder, at der er risiko for, at bilerne ikke kan gå gennem et syn. Det til trods, at de er få år gamle.

Som Berlingske tidligere har skrevet, drejer det sig om de populære Tesla-modeller Model Y og Model 3, som omkring 80.000 danskere er ejere af.

Det har fået bilejernes organisation, FDM, til at anbefale Tesla-ejerne at få bilerne testet af en uvildig, inden garantien på bilerne udløber.

Organisationen meddelte i januar, at knap hver fjerde Model 3 årgang 2020, som i 2024 var til syn for første gang, dumpede – blandt andet på grund af væsentligt slør i rat og baghjulsophæng.

Det viste tal fra FDMs synshaller, hvilket fik FDM til at kalde dumpeprocenten »rasende høj«.

Ifølge organisationen bliver det konstateret, at sløret ofte er så voldsomt, at rattet i mange Tesla-biler kan rykkes fra side til side og op og ned.

»Slør i hjulophæng og styretøj er noget, vi normalt først ser på ældre biler, som har kørt mange kilometer. Men med de to Tesla-modeller er der tale om nyere biler, og det er for tidligt, at der allerede opstår væsentligt slør her. Når der er grund til bekymring, skyldes det, at det er komponenter, der har betydning for sikkerheden, og derfor dumper vi dem til syn,« lød det fra Lone Otto, der er områdechef i FDMs tekniske rådgivning.

Tesla afviser problem

FDM har derfor, på ejernes vegne, løbende været i dialog med Tesla, der dog ikke mener, at sløret er problematisk. 

Og det betyder, at Tesla-ejerne bliver fanget som kastebold, lyder det. For selvom bilerne er omfattet af producentens fireårige garanti, har Tesla ikke tænkt sig at tage regningen, hvis bilen dumper til syn.

Det skriver Jyllands-Posten. 

Det skyldes, at Tesla er uenig i organisationens kritik og ikke mener, at de problemer, bilejerne måtte opleve, bør dækkes af garantien, da sløret ligger inden for de grænseværdier, Tesla selv har oplyst.

»Slør inden for grænseværdierne angivet i bilens servicemanual har ikke betydning for bilens sikkerhed. Reparation inden for komponentens grænseværdi er derfor ikke dækket af garanti,« lyder det i et skriftligt svar, som bilmærket har sendt til mediet.

Hvis biler dumper til syn på grund af slør i rat og hjulophæng, vil Tesla altså ikke betale regningen, selvom bilen er omfattet af producentens garanti.

Det har Tesla ellers tidligere gjort, oplyser FDM, der desuden påpeger, at der ikke er nogen konkrete retningslinjer eller værdier for, hvornår slør skal accepteres af synshallerne.

Det er Færdselsstyrelsen, der fastsætter, hvilke retningslinjer synshallerne skal følge.

Til Jyllands-Posten oplyser Færdselsstyrelsen, at »det er synsvirksomhederne, der afgør, om et konstateret slør er væsentligt eller ej. Det beror på en konkret vurdering af sløret, altså om det er væsentligt eller ej, i hvert enkelte tilfælde.«

Styrelsen har på et møde med FDM påpeget, at biler fra Tesla skal synes ud fra samme krav og metoder som alle andre biler.

Tesla har tidligere været danskernes favoritbilmærke. Det har ændret sig markant, siden Tesla-topchef og -storejer Elon Musk begyndte at blande sig i amerikansk politik.

Tesla-salget er faldet markant i Danmark. Tal fra bilstatistik.dk viser, at Teslas model Y i årets første halvdel var den fjerdemest solgte bil i Danmark.

På årets første seks måneder har Tesla dog samlet solgt 55 procent færre biler end sidste år.

For Carsten Egeriis kom frygten i Danske Bank kontant til udtryk i hans mailindbakke. 

»Hvad gør vi i Danske Bank?« lød det altoverskyggende spørgsmål fra medarbejderne til deres øverste chef, den administrerende direktør.

Spørgsmålet opstod i februar, da det stod klart, at den nye amerikanske præsident, Donald Trump, havde i sinde at gøre alvor af sine trusler om et opgør med »woke«. 

Kort tid efter sin indsættelse udstedte præsidenten en række dekreter, som skal gøre op med de såkaldte DEI-programmer, der har været til heftig debat i USA de seneste år.

DEI står for »diversity, equity and inclusion«, og en lang række virksomheder i USA – og i Danmark – har politikker eller programmer, der skal sikre bedre adgang for minoriteter på arbejdsmarkedet.

Og dekreterne har tvunget amerikanske virksomheder til at rulle deres DEI-programmer eller politikker tilbage. Det gælder blandt andre giganterne Meta og Amazon. 

Men Trumps angreb på DEI-dagsordenen har også kunnet mærkes på denne side af Atlanten. 

Danske virksomheder, der opererer i USA, frygter at blive ramt af ny amerikansk lovgivning, og blandt andet har Novo Nordisk i USA droppet sine målsætninger for en mere mangfoldig ledelse. 

»Jeg fik enormt mange spørgsmål internt fra medarbejdere, der ville vide, om Trumps dekreter fik afgørende betydning for, hvordan Danske Bank forholder sig til DEI-dagsordenen,« fortæller Carsten Egeriis.

For få år siden kappedes topcheferne i dansk erhvervsliv om at blive afbildet i regnbuelogo-T-shirts, men de politiske vinde er skiftet. Særligt i USA, hvor Donald Trump har ønsket at afskaffe amerikanske virksomheders diversitetsfremmende politikker og programmer, som han opfatter som diskriminerende. 

På den baggrund har Berlingske interviewet Carsten Egeriis, administrerende direktør i Danske Bank, om at være en politisk topchef. 

Stærke holdninger til diversitet

Dagsordenen har fyldt meget for Danske Bank i de senere år, hvor virksomheden har gjort et stort nummer ud af at brande sig som en inkluderende arbejdsplads med plads til alle. 

Danske Bank har blandt andet et Rainbow Network, som er et netværk for medarbejdere, der definerer sig som lgbt+, og deres venner. 

Få uger efter Trumps anti woke-dekreter fejrede netværket fem-års jubilæum, fortæller Carsten Egeriis. Også til denne fejring dukkede spørgsmålet op. Ændrer vi på noget i Danske Bank?

»Det er en påmindelse til mig om, at det er enormt vigtigt, at jeg som administrerende direktør taler ind i den dagsorden,« siger Carsten Egeriis. 

Han har ingen holdning til den amerikanske administrations agenda, slår han fast. 

»Men jeg har en stærk holdning til, at vi i Danske Bank har fokus på at skabe en arbejdsplads, hvor man kan komme på arbejde og være sig selv,« siger han. 

Alt er kastet op i luften

Verdensudviklingen har ikke ligget på den lade side, efter at Donald Trump indtrådte i Det Hvide Hus endnu en gang. Det er kommet til udtryk både geopolitisk og makroøkonomisk. 

Med Trumps indtrædelse blev det tydeligt, at Europa ikke længere kan læne sig tilbage i troen på, at vores amerikanske storebror klarer ærterne for os i tilfælde af, at Ruslands krig ikke stopper ved den ukrainske grænse. 

Europæiske nationer, herunder Danmark, har allokeret langt flere penge til deres militær, og senest er medlemslandene i NATO blevet enige om at hæve deres forsvarsbudgetter til fem procent af bnp.

Også makroøkonomisk har verden fået Donald Trumps politik at føle. I begyndelsen af april gik han økonomisk i krig med resten af verden, da han indledte en toldkrig på en dag, han døbte Liberation Day – befrielsesdagen – for USA.

»Der er blevet genereret en enorm usikkerhed omkring hele dagsordenen for global handel. Alt blev kastet op i luften, og det skabte en markant nervøsitet,« siger Carsten Egeriis og henviser til, at det gjorde et tydeligt udslag i aktie-, obligations- og valutamarkederne. 

Aktiemarkederne er vendt tilbage på sporet, men dollaren er fortsat svækket. 

»Det fortæller mig, at der fortsat er en enorm usikkerhed omkring USA og den dagsorden, som Trump har i forhold til global handel og geopolitik.«

Spørgsmålet er ifølge Carsten Egeriis, om skaden er sket, og forholdet til USA aldrig bliver det samme igen, eller om Europa og Kina og resten af verden har en kort hukommelse. 

»Det er der ingen, der ved. Jeg ved det bestemt ikke. Men jeg ved, at det er blevet mere udfordrende at være topleder i den usikre verden. Det mærker jeg som administrerende direktør i Danske Bank,« siger han. 

Danske Bank diskriminerer ikke

Det gælder på flere områder, blandt andet dagsordenen for diversitet og inklusion. 

En dagsorden, som Danske Bank holder fast i. Både fordi det er det rigtige at gøre, mener Carsten Egeriis, men også, fordi det er det bedste for virksomheden fra et forretningsperspektiv. 

»Vi mener, det er den måde, vi får adgang til de bedste talenter i Danmark og i Norden, hvilket er helt afgørende for en bank, hvis fundament er mennesker,« siger han.

Det gælder både diverse inkluderende netværk, politikker for lige barselsvilkår uanset køn og bankens målsætning om 40 procent kvinder i ledelsen i 2028. 

»For mig er Danske Banks ageren ikke diskriminerende, den er tværtimod det modsatte,« siger han med henvisning til, at Donald Trump mener, at virksomheders målsætninger om at få mere diversitet i for eksempel deres ledelseslag er diskriminerende. 

De unge ved, hvad de vil have

Særligt den yngre medarbejderskare er meget opmærksom på, hvor bæredygtig virksomheden, de arbejder for, er. Det gælder arbejdet med diversitet, men også virksomhedens arbejde med for eksempel den grønne omstilling. 

I den seneste opgørelse fra Universum over, hvor de studerende gerne vil arbejde, er Danske Bank i år rykket to pladser op til en syvendeplads. Den bedste placering for banken nogensinde, fastslår Egeriis. 

»Jeg ser den fremgang også som et udtryk for, at de unge ser Danske Bank som en moderne arbejdsplads, hvor man kan udvikle sig, og som går op i den grønne omstilling og har fokus på DEI.«

Også den grønne omstilling har fået en hård medfart af den amerikanske præsident. Men Nordens fokus på den dagsorden har ikke ændret sig, mener Carsten Egeriis. 

Investeringer i vedvarende energi og ønsket om at opbygge grøn infrastruktur for at løsrive Europa fra Rusland har aldrig været vigtigere, siger topchefen.

»Det er ikke kun i lyset af klimaudfordringerne, men også på grund af national og europæisk sikkerhed. Det oplever jeg ikke, at der bliver sat spørgsmålstegn ved her i Norden.«

Det politiske topchefs trange kår

Alligevel er det på den store klinge blevet sværere at være topchef, som verden ser ud i dag, vurderer Carsten Egeriis. 

De senere år er det blevet en del af jobbeskrivelsen for en topleder at tage del i samfundsdebatten. Det gælder særligt for en stor bank, der er fuldstændigt flettet ind i det danske samfund. 

»For mig er det vigtigt, at vi har en holdning på de områder, hvor vi kan gøre en forskel. Som for eksempel på den grønne omstilling,« siger han. 

Vi havde vænnet os til at være en globaliseret verden, hvor vi specielt i den vestlige del af verden var enige om de samme sandheder. Men vindene er skiftet. 

Virksomheder i Danmark har umiddelbart langt mere på spil og kan ende i en klemme mellem de moderne medarbejderes ønsker og lovens bogstav.

»Det gør det sværere at agere som topleder,« siger Carsten Egeriis og tilføjer:

»Kommunikation er vigtigere end nogensinde med den usikkerhed, der hersker. Du er nødt til at være ærlig overfor dine medarbejdere om, hvad du kan og ikke kan, og hvorfor du agerer, som du gør.«

Hvad angår diversitetsdagsordenen har han derfor også på mange forskellige platforme forsikret bankens medarbejdere om, at Danske Bank holder fast i sit værdisæt. 

Han påpeger selv, at Danske Bank ikke leverer produkter til amerikanske myndigheder og derfor umiddelbart ikke er omfattet af de udstedte dekreter. 

Men selv hvis banken var, mener han ikke, at Danske Banks arbejde med diversitet er diskriminerende. 

Planen var, at vinslottet Vignelaure i det sydøstlige Frankrig skulle sælges.

På den måde kunne den tidligere ejer af det nu skandaleombruste auktionshus Lauritz.com Bengt Olof Tony Sundstrøm holde liv i sine to selskaber Blixtz Holding og Ejendomsselskabet Bilxtz.

Men selskaberne, der har været under rekonstruktion siden november, er ikke lykkedes med at sælge slottet, og derfor er de begge nu begæret konkurs. Det bekræfter kurator i konkursboet Lauritz.com, advokat Henrik Selchau Poulsen fra Bruun & Hjejle over for Finans.

Rekonstruktionen var formelt foranlediget af Bengt Sundstrøm og udsprang af konkursen i auktionshuset Lauritz.com, har Finans tidligere skrevet.

Den konkurs har i sig selv efterladt en række krav fra kreditorer, der har et trecifret millionbeløb til gode. Sandsynligheden for, at de kan få deres penge, er i høj grad forbundet med et salg af vinslottet. 

Slottet havde Bengt Olof Tony Sundstrøm forsøgt at sælge i flere år, før kurator i Lauritz.com overtog arbejdet. 

»Bestræbelserne på at sælge det franske selskab, som ejer vinslottet, fortsætter uændret og vil fortsat ske i samarbejde med de samme franske og internationale ejendomsmæglere,« siger Henrik Selchau Poulsen til mediet. 

I det seneste regnskab fra Blixtz Holding er vinslottet værdiansat til 272 millioner kroner.

Økonomisk deroute 

Lauritz.com gik konkurs i sommeren 2023. Det skete efter en længere periode med en presset økonomi.

Dengang fremgik det, at Lauritz.com havde gæld for knap 149 millioner kroner. Heraf 50 millioner kroner, som auktionshuset skylder de kunder, der har benyttet sig af Lauritz.com til at sælge deres ejendele.

Lauritz.com blev stiftet i 1999, og siden voksede det til Nordens største auktionshus. I 2016 gik selskabet på børsen i jagten på mere kapital, men efterfølgende begyndte de økonomiske problemer at vokse.

De tog for alvor fart i begyndelsen af 2023, hvilket betød, at auktionshuset begyndte at holde på sælgernes penge.

I perioden op til, at Lauritz.com gik konkurs, hævede auktionshuset flere gange sin afregningsfrist for sælgerne. 

Til sidst lød den på 60 dage, hvilket Forbrugerombudsmanden blandt andet efterfølgende vurderede som en overtrædelse af aftaleloven.

Ønsker konkurskarantæne til ledelse

Udover konkursbehandlingen har kuratellet rejst en sag om konkurskarantæne mod den tidligere ledelse i Lauritz.com.

Der er tale om om Bengt Sundstrøm, som var bestyrelsesformand, og hans hustru, Mette Sundstrøm, som var administrerende direktør. Derudover omfatter sagen om konkurskarantæne også Preben Vinkler Lindgaard, som var finansdirektør i Lauritz.com, og Tue Byskov Bøtkjær, der sad i bestyrelsen. 

Af indstillingen om konkurskarantæne, der blev sendt til Sø og Handelsretten i maj sidste år, fremgik det ifølge Ritzau, at kuratellet vurderer, at medlemmerne af ledelsen har begået groft uforsvarlig forretningsførelse.

Blandt andet vurderer kuratorerne, at Mette Sundstrøm og Bengt Sundstrøm har sammenblandet Lauritz.coms økonomi med deres egen. 

»Denne adfærd har været medvirkende til en forøgelse af kreditorernes tab,« fremgik det af indstillingen.

Både Preben Vinkler Lindgaard og Tue Byskov Bøtkjær »var eller burde være bekendt med sammenblandingen« af virksomhedens og parrets økonomi, vurderer kuratellet desuden. 

Kuratellet, der også tæller Rune Derno fra Advokatfirmaet Poul Schmith, har også rejst et krav på 26,6 millioner kroner mod den tidligere ledelse. 

Undersøgelseskommissionen om Skat blev født i vrede og forargelse på Christiansborg. 

Nu skulle vi alle sammen have svar på kort sagt fire spørgsmål: 

Hvorfor Skat var kørt i grøften med inddrivelsessystemet EFI? Hvor klog en beslutning det var at spare Skat i knæ? Hvorfor udbyttesvindlere kunne løbe med 12,7 milliarder kroner ved højlys dag? Og hvem der har ansvaret?

Det er otte år siden. 

Men nu nærmer svarene sig på de store spørgsmål, for undersøgelsen »er nu i en afsluttende fase«, oplyser kommissionen mandag.

Spændingen udløses dog først, når kalenderen viser 2026. Så er der gået ni år. 

Til gengæld bliver der op mod 12.000 siders tekst at muntre sig med.

»Kommissionen forventer på nuværende tidspunkt at færdiggøre sine vurderinger og kapitlerne til beretningen medio 2026. Der vil herefter skulle udarbejdes en trykt beretning med et forventet omfang på 11-12.000 sider, svarende til cirka 22 bind,« skriver kommissionen.

En sjælden borgfred

I de otte år, der er gået, siden Undersøgelseskommissionen om Skat blev nedsat, har politikerne vekslet deres forargelse til forståelse.

De har indgået en sjældent set langvarig og holdbar borgfred på skatteområdet.

Et næsten enigt folketing har sprøjtet milliarder i skatteforvaltningen for at få ryddet op efter alle de ulykker, som er resultatet af dårlige politiske beslutninger og lige så dårlig eksekvering og opfølgning i både Skat og Skatteministeriet – tilsat solide benspænd fra Finansministeriet. 

Sådan ser det groft set ud fra tilhørerrækkerne, hvis man som Berlingske har overværet en god del af de op mod 200 afhøringer i det enorme kompleks.

Nu venter mange formentlig spændt på, hvad kommissionen kommer frem til, og nok så væsentligt, om nogen kan stilles til ansvar for alle ulykkerne – eller om det ender med, at ingen har ansvaret for nogle af de største og dyreste skandaler i staten i nyere tid.

Tab af millioner, tillid og retssikkerhed

Prisen for at få undersøgt skandalerne i Skat løber op i 350 millioner kroner.

Det er nærmest et greb i lommen set i forhold til, hvad skandalerne har kostet det danske samfund: 

En galopperende gæld til det offentlige. Straffesager mod udbyttesvindlere. Erstatningssager mod udbyttesvindlere. Advokatudgifter. Forsvundne udbyttemilliarder, der måske – måske ikke – kommer tilbage i statskassen. Oprydning i Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen. Mistet tillid til skattemyndighederne.

Oven i det kommer, hvad det eksempelvis har kostet borgerne, at de i retssikkerhedens navn ikke kunne få lov til at betale deres gæld, fordi der var fejl i millioner af gældsposter.

Som Berlingske har afdækket, blev borgere med fejlbehæftet gæld nægtet muligheden for at blive gældfri, fordi Gældsstyrelsen blot returnerede de indbetalte penge, mens borgerne pænt måtte vente på, at styrelsen fik ryddet op i gældsposterne. 

Oprydningen skete i retssikkerhedens navn for at undgå ulovlig inddrivelse og dermed en ny EFI-skandale, men skabte altså et nyt retssikkerhedsmæssigt problem.

De samme borgere måtte samtidig finde sig i, at Gældsstyrelsen tilskrev renter til gælden, de ikke måtte betale.

Efter Berlingskes fokus på de åbenlyse urimeligheder blev flere regler ændret for at stille borgerne bedre.

Store konsulenthuse og tidligere statsminister

Kommissionen, som landsdommer Michael Ellehauge står i spidsen for, har afhørt flere end 160 personer.

Blandt de afhørte er tidligere skatteministre, tidligere departementschefer, konsulenter fra McKinsey og Boston Consulting Group samt en lang række nuværende og tidligere ansatte i Skat og i Finansministeriet.

De sidste afhøringer fandt sted i sommeren 2023, da to tidligere Venstre-ministre var indkaldt til at afgive forklaring: Tidligere skatteminister Kristian Jensen og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. 

Kommissionen har også arbejdet sig igennem et enormt materiale på i alt 56 millioner såkaldte elektroniske items, der hver især kan indeholde flere dokumenter og mange siders tekst.

Før Undersøgelseskommissionen om Skat blev søsat, var den hidtil dyreste kommission PET-kommissionen, som kostede samlet 77 millioner kroner.

Bedre arbejdsmiljø til tusindvis af danskere, flere uddannelsesmuligheder, rådgivning, hjælp, politisk indflydelse og bekæmpelse af social dumping. 

Generelt et ligeværdigt samfund bygget på fred, demokrati og socialisme.

Det skorter ikke på ambitiøse målsætninger hos 3F København, der er en af fagforeningens absolut største afdelinger med næsten 15.000 medlemmer på tværs af både offentlige og private arbejdspladser i hovedstadsområdet.

Men én ting er at mene alt det rigtige, noget andet er at føre det ud i livet. Sidstnævnte er gået knap så godt for 3F København, kan Berlingske nu afsløre.

I midten af februar 2025 var Arbejdstilsynet således på tilsyn hos 3F Københavns hovedkvarter i Nordvest i København.

Her gjorde tilsynet sig en række opsigtsvækkende fund, der nu har fået konsekvenser for fagforeningen. Det viser en aktindsigt i dokumenterne fra besøget, som Berlingske har fået hos Arbejdstilsynet.

Det begyndte med en mistanke om, hvorvidt der foregår »krænkende handlinger på ugentlig og månedlig basis fra nogle kolleger og nogle ledere«, viser dokumenterne.

Mistanken opstod, efter Arbejdstilsynet havde snakket med flere repræsentanter fra ledelsen og en række medarbejdere under besøget.

»Ansatte fra Faglig Afdeling oplyste om krænkende handlinger i form af en hård måde at påtale fejl, nedladende bemærkninger, at få ordrer, rullen med øjnene, bagtalelse, rygtedannelse, ignorering, manglende hjælp, overfusning og forskelsbehandling – og at handlingerne opleves som nedværdigende,« skriver Arbejdstilsynet.

Derfor blev 3F København tilbudt en særlig aftale. Men fagforeningen tog ikke imod tilbuddet uden kamp.

Forløbet endte med, at 3F København takkede ja til en aftale med Arbejdstilsynet. Derudover vil fagforeningen nu iværksætte en række tiltag, der skal rydde op i den ramte afdeling.

Nægtede at erkende udfordringerne

Tilbuddet om aftalen blev sendt til 3F København en lille måned efter besøget, og budskabet var relativt simpelt:

Enten kunne fagforeningen acceptere et såkaldt »aftaleforløb« og forpligte sig til at rette op på de krænkende handlinger. Ellers ville styrelsen igen komme på besøg for at vurdere, om loven blev overtrådt.

Valgte man at acceptere tilbuddet, nikkede man samtidig ja til, at man var enig i Arbejdstilsynets vurderinger af de krænkelser, der var sket i Faglig Afdeling, skrev Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet modtog derfor flere telefonopkald og e-mail fra 3F, fremgår det af dokumenterne. Her »problematiserede« fagforeningen det, som de adspurgte medarbejdere havde fortalt.

Derefter gentog Arbejdstilsynet tilbuddet om et aftaleforløb og tilbød hjælp og vejledning til at løse problemerne.

Den slags aftaler er både normale og effektive til at hjælpe en virksomhed med at rette op. Det siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitetscenter.

Senere kan der skrides til et påbud, hvis problemerne ikke er blevet løst.

»Et påbud er lidt mere formelt. Og det er ikke, fordi man ikke bliver holdt øje med, hvis man går med til en sådan slags aftale,« siger Greve.

Bent Greve, hvad mener du om, at den her slags problemer foregår i en fagforening, der i særdeleshed prædiker noget andet, end den selv praktiserer?

»Det er ikke i orden på nogen arbejdsplads. Hvis det konstateres, at det her sker, skal der gøres noget ved det. Det er uanset, om det er i en fagforening eller ej. Det er derfor, at det er godt, at vi har Arbejdstilsynet. De er uafhængige og er gode til at hjælpe med en proces, uagtet hvilken slags virksomhed det handler om.«

Tog de ansattes oplevelser til efterretning

Toppen af 3F København understregede flere gange over for Arbejdstilsynet, at de ikke kunne genkende tilsynets observationer.

Især blev der reageret negativt på, at Arbejdstilsynet et sted i dokumenterne nævnte »seksuel chikane«, selvom ingen medarbejdere havde oplyst om dette. Dette fik fagforeningen senere ret i.

Men en beslutning skulle tages, og efter et møde mellem Arbejdstilsynet og formanden for 3F København, John Ekebjærg-Jakobsen, blev der alligevel takket ja til tilbuddet.

»Ledelsen oplyste, at de ikke kan genkende eller kendte til ansattes oplysninger om krænkende handlinger, men at de tager de ansattes oplysninger til efterretning,« skrev Arbejdstilsynet efterfølgende.

Samtidig blev der sat en lang række tiltag i gang for at forbedre arbejdsforholdene i Faglig Afdeling. Ifølge 3F København er det endnu for tidligt at vurdere, om de har hjulpet.

»Blandt andet er der igangsat jævnlige dialogbaserede trivselsmøder i alle afdelinger; temadage om arbejdsmiljø og samarbejde som udmundede i at afdelingerne udarbejdede fælles og afdelingsvise leveregler; en kommende undersøgelse med feedback til ledere; samt en arbejdsgruppe med medlemmer fra arbejdsmiljøorganisationen der arbejder med generel trivsel,« skriver 3F København.

Fagforeninger på stribe har selv problemer

Det er langtfra første gang, at en fagforening selv ender i søgelyset for at have dårlige arbejdsforhold.

Berlingske kunne i februar 2022 erfare, at en kvindelig leder i den øverste top af 3F øjeblikkeligt blev sendt på orlov og fik frataget sine politiske ansvarsområder efter en anmeldelse om krænkende adfærd mod en mandlig medarbejder.

»Det er dybt alvorligt. En medarbejder har følt sig krænket af en leder. Vi har ingen tolerance for den type misbrug af magt og tillid,« lød det dengang i en pressemeddelelse fra Tina Christensen, konstitueret formand for 3F.

I oktober 2022 nedlagde mellem 300 og 400 medarbejdere arbejdet i HK Privat på grund af stor utilfredshed med en specifik chef.

Samtidig blev der afholdt krisemøde, og ledelsen modtog et dokument med en lang række kritikpunkter af chefen, kunne Frihedsbrevet afsløre.

Det handlede blandt andet om overfusninger, udskamning og forskelsbehandling over for medarbejdere, og at medarbejdere er blevet råbt ad.

»Det her, det er virkelig voldsomt. Vi er netop ved at forhandle med medarbejderne, og jeg kan ikke gå ind i specifikke kritikpunkter,« sagde forbundsformand Anja C. Jensen til Frihedsbrevet.

Der har også været store vanskeligheder i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Lizette Risgaard, der dengang var formand, blev i april 2023 afsløret af Berlingske og Ekstra Bladet i grænseoverskridende og upassende berøringer af unge mænd, som hun havde været i en magtposition over for.

Da i alt ti episoder til officielle og uofficielle arrangementer blev afsløret, beklagede Lizette Risgaard straks »uforbeholdent«. Samtidig viste dokumentation, at fagbevægelsen i flere tilfælde havde været bekendt med problemerne.

»Jeg må erkende, at jeg har udvist en upassende adfærd. Jeg har handlet uprofessionelt som leder. Og jeg har slet ikke været bevidst om min egen position og den magt, som naturligt følger med,« skrev Lizette Risgaard på Facebook og fortsatte:

»Jeg er dybt berørt af historien og meget ked af det, for det har naturligvis aldrig været min intention.«

Efterfølgende trak Lizette Risgaard sin undskyldning tilbage, inden en advokatundersøgelse af Kromann Reumert også konkluderede, at Risgaard havde opført sig upassende.

Usandheder bliver påtalt

Berlingske har forsøgt at få et interview med John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København, men dette har ikke været muligt.

I en skriftlig kommentar oplyser han, at det er svært at være uenig i, hvad ansatte »oplever, føler og fortæller Arbejdstilsynet«.

»Vi havde ikke kendskab til beskrivelserne, men vi tager deres betragtninger alvorligt,« lyder det.

Han fortæller, at hverken ledelsen eller 3F Københavns arbejdsmiljørepræsentant har haft kendskab til de udsagn, som Arbejdstilsynet har baseret deres betragtninger på.

Ifølge John Ekebjærg-Jakobsen har Arbejdstilsynet under besøget talt med tre medarbejdere. Han ved dog ikke, hvor mange af dem, der har udtrykt utilfredshed med arbejdsmiljøet.

Derfor har der været afholdt flere møder, både internt i 3F samt med Arbejdstilsynet for at finde ud af, hvordan man skulle håndtere oplysningerne.

Han afviser dog, at de skulle have problematiseret eller rejst tvivl om de ansattes beretninger til Arbejdstilsynet.

Adspurgt om Arbejdstilsynets besøg har haft konsekvenser for 3F København, eksempelvis personalemæssige konsekvenser, svarer han:

»Vi er opmærksomme på, hvis vi får viden om, at ansatte fortæller usandheder om andre, og det bliver påtalt, når det sker«.

Den ene er verdens rigeste mand – den anden er USAs og verdens leder.

Engang var de »gode venner« – nu slås de for åben skærm, mens milliarder bliver sat over styr.

Men uvenskabet vil formentlig komme med en væsentlig højere pris for den ene.

For selvom Elon Musk ad flere omgange har bedyret, at Trump ikke ville være kommet til magten uden hans hjælp, har Tesla-ejeren ikke fået et synderligt afkast på sin investering. Forventningen var ellers det modsatte.

Det synes hvert fald som en mere fordelagtig position at være USAs præsident end en detroniseret rigmand, der – måske af nød – forsøger at udfordre Donald Trump.

Senest med et nyt parti – America Party – der ifølge Musk skal give amerikanerne friheden tilbage. Trump har kaldt projektet »latterligt«.

Det er dog ikke gratis for Teslas vigtigste aktionær, der har brugt hundredvis af millioner dollar på at hjælpe Trump med sit genvalg, igen at snuse til amerikansk politik.

Mandag falder Tesla-aktien omkring syv procent.

Det er dog ikke investorerne, der de seneste måneder har sendt aktien i dørken, Musk bør frygte mest. Hans tidligere ven kan have langt større indflydelse på, hvordan pengetanken kan rammes.

For Elon Musk er med sin portefølje af virksomheder rent ud sagt fedtet ind i den amerikanske stat.

»Han kan miste meget mere«

I starten bar den hidtil usete kapitalindsprøjtning dog frugt.

Tesla-aktien steg, og verdens rigeste mand blev endnu rigere – og imens havde han statens opbakning og præsidents øre. En på papiret gylden mulighed for at indfri egne ambitioner.

Men efter at have haft gavn af Musk dybe lommer brød konflikten mellem de to mægtige mænd ud i lys lue – som en skyttegravskrig på hvert sit sociale medie.

Her har Musk været den mest udfarende. Et billede på rollefordelingen, og hvem der har mest på spil.

Ifølge Bloomberg har titanernes kamp allerede ført til, at investorerne har sendt Musks personlige formue ned med 34 milliarder dollar.

Og i sidste uge cementerede Donald Trump sin overhånd og truede med at smække kassen i for de milliarder af dollar i statsstøtte, som Elon Musks selskaber begunstiges med.

Ifølge Reuters en klar eskalering af fejden mellem de to tidligere allierede.

En af årsagerne var Elon Musk kritik af Trumps »big beautiful bill«, som blev vedtaget i sidste uge og fjerner en økonomisk gulerod til amerikanere, der køber en elbil.

Det gjorde ifølge Trump Teslas vigtigste aktionær »oprevet«, lød det fra præsidenten i sidste uge, der herefter sendte, hvad der kan ligne et forvarsel afsted.

»Han er meget oprevet over ting, men han kan miste meget mere end det,« sagde Trump.

Selvom Elon Musk – særligt under sin tid i DOGE – ofte har ytret modstand mod statsstøtte, har Tesla draget fordel af føderale tiltag, der har skullet fremme grønne teknologier. Milliarder af dollar er direkte eller indirekte kommet Tesla og Musks andre selskaber til gavn.

Spørger man Donald Trump har Musk »med længder« fået mere statsstøtte »end noget andet menneske i historien«. 

»Ikke flere raketopsendelser, satellitter eller produktion af elbiler, og vores land ville spare en formue,« skrev han videre på sit sociale medie Truth Social.

Ifølge et estimat fra The Washington Post har Musk gennem sine virksomheder modtaget mindst 38 milliarder dollar fra den amerikanske stat i form af lån, støtte og kontrakter med regeringen over årene.

For selskaber som SpaceX, Starlink og Tesla er afhængige af præsidentens gunst. Mens Tesla er børsnoteret, er SpaceX og X privat ejet. 

På sit sociale medie X replicerede Elon Musk dog med en opfordring til at stoppe støtte til alt. 

Har allerede tabt milliarder

Fejden kan dog, som nævnt, få store konsekvenser for forretningsimperiet. Særligt for Tesla, der har skabt en betragtelig del af den kolossale formue.

Virksomhedens seneste regnskab viste at overskuddet under Musk tid i administrationen fald med 71 procent.

Da Elon Musk vendte tilbage for bordenden for at få bilproducenten tilbage på ret køl, understregede han, at Tesla nu satser stort på såkaldte robottaxaer, som testes, udvikles og afprøves i Texas.

Og hvis Teslas fremtid afhænger af succes med de førerløse taxaer, holder Trump bilproducentens skæbne i hånden.

For hele satsningen afhænger af føderal lov og godkendelser fra de amerikanske myndigheder, der i sidste måned sendte virksomheden et brev, der ifølge The Washington Post, illustrerer, at myndigheder gransker Tesla – trods Musk hidtidige involvering i Trump-administrationen.

I tillæg til det har Musk-selskabet Space X kontrakter med den amerikanske stat for 22 milliarder dollar.

 Og Trump har – ifølge Reuters – vist sig som en præsident, der ikke er bange for at blande sig i statens indkøb.

Det amerikanske rumprogram er dog ganske afhængig af Musk teknologi og embedsmænd, der arbejder med offentlige indkøb, vurderer, ifølge The Washington Post, at Trumps trussel ikke bliver ført ud i livet.

For SpaceX leverer den eneste måde, hvorpå NASA kan sende astronauter til Den Internationale Rumstation, lyder det.

Når det kommer til USAs tilstedeværelse i rummet er partnere derfor gensidigt afhængige, da SpaceX har brug for den statslige finansiering for at bibeholde sin kommercielle forretning.

En næsten enslydende historie kan skrives om Musk-selskabet Starlink.

Derfor er spørgsmålet nu, hvor meget smerte Trump ønsker at påføre Musk?

Om sidstnævnte er bevidst om rollefordelingen er imidlertid uvist. For Musk-angrebene på Trump fortsætter – senest med lanceringen af partiet.

Han har dog slettet nogle af de mest fremturende opslag på X rettet mod præsidenten. Blandt andet at Trump, ifølge Musk, skulle figurere i de mørklagte sagsakter mod den pædofilidømte rigmand Jeffery Epstein.

Imens tager præsidenten afstand. Trump har angivelig skilt sig af med sin kirsebærrøde Tesla og har endnu kun truet med at ramme forretningsimperiet.

Præsidentens våben bliver i skuffen, mens Elon Musk taber gigantiske summer og eskalerer konflikten. Lige nu trækker han Teslas aktionærer med ned. 

To vidt forskellige positioner i hanekampen, der illustrerer, at Musk har mest at tabe.

Europas konkurrenceevne er udfordret. 

Det blev slået fast med syvtommersøm, da den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank og tidligere italienske premierminister Mario Draghi sidste efterår kom med sin meget omtalte rapport om fremtiden for Europas konkurrencekraft. 

Men Danmark gemmer muligvis på løsningen på Europas udfordringer. 

Sådan lyder det fra Ole Krogh, administrerende direktør i PFA, landets største pensionsselskab, og PensionDanmarks administrerende direktør, Peter Stensgaard Mørch.

»Der står mange milliarder på de europæiske bankkonti til en meget lav rente, som i stedet burde investeres, ligesom vi gør det med danske pensionsmidler, til at understøtte de samfundsudfordringer, vi står over for,« siger Ole Krogh. 

Tilsammen har PFA og PensionDanmark en investeringsmaskine på 1.000 milliarder kroner.

Ole Krogh og Peter Stensgaard Mørch mener, at Danmark bør udnytte sit netop påbegyndte EU-formandskab til at udbrede kendskabet til det danske pensionssystem til resten af Europa. 

Et sandt, dansk kinderæg

Netop Europas konkurrenceevne står højt på Danmarks liste over prioriteringer under dets formandskab.

»Der er brug for mere institutionel kapital i Europa, og i Danmark har vi et reelt kinderæg, som er attraktivt for andre lande,« siger Peter Stensgaard Mørch.

Kinderægget i form af pensionssystemet består ifølge Peter Mørch af tryghed for den enkelte, en samfundsøkonomisk holdbarhed, som mange af EU-landene kunne have glæde af, og en investeringskraft, som kan komme Europa til gavn i den globale konkurrence med USA og Kina. 

Mario Draghi har i sin rapport peget på netop Danmark som et forbillede for resten af Europa.

Her har vi en enorm muskel i form af vores pensionsopsparinger, som er med til at understøtte den europæiske investeringskraft. I USA har man ifølge OECD pensionsopsparinger svarende til 142 procent af BNP, mens der i EU kun er pensionsopsparinger svarende til 32 procent af BNP ifølge Draghi-rapporten. 

I Danmark er tallet næsten 200 procent. 

Ole Krogh fremhæver, at der passivt står 75.000 milliarder kroner på tværs af eksempelvis europæiske bankkonti, som i stedet kunne investeres og bidrage til de udfordringer, vi står over for inden for forsvar, den grønne omstilling, velfærd og digitalisering.

Siden begyndelsen af 2015 er det paneuropæiske STOXX 600-indeks steget med 60 procent, mens afkastet på bankbøgerne har været tæt på nul.

Verdens bedste pensionssystem

I sin rapport fremhæver Draghi, at 62 procent af pensionsopsparingen i hele EU sker i tre små lande: Holland, Sverige og Danmark, som kun huser 7,5 procent af EU-borgerne. 

I de fleste lande er folkepensionen det helt dominerende, mens det i de tre lande mest er arbejdsmarkedspensioner. 

Danmark er kendt i hele verden for sit pensionssystem. Nogle mener endda, at det er verdens bedste.

Ud over at det fungerer som en særskilt effektiv investeringskraft, skyldes det i høj grad den betydning, pensionssystemet har for danskernes velstand.

En tryghed i vores alderdom, som vi muligvis tager for givet, konstaterer Peter Stensgaard Mørch. 

»Men sådan er situationen ikke i resten af Europa. Det ville være fantastisk, hvis Danmark kunne benytte sit formandskab til at sætte skub i at udvikle pensionsmodeller i andre EU-lande,« siger han. 

Den danske model er opbygget af tre søjler. 

Den første består af den offentlige folkepension og danskernes obligatoriske opsparing i ATP. I anden søjle finder vi arbejdsmarkedspensionerne som blandt andre PFA og PensionDanmark, mens tredje sølje er danskernes individuelle pensionsopsparing, som er frivilligt krymmel på toppen.

Netop denne model er med til at sikre danskerne også i deres alderdom. Selvom arbejdsmarkedspensionerne først tog fart i 90erne, er det i dag kun cirka en procent af de danske pensionister, der lever under fattigdomsgrænsen.

Europa kæmper ikke alene med at kunne konkurrere med USA, når det kommer til at udvikle nye teknologier eller komme på niveau forsvarsmæssigt. Europa har også et demografisk problem i form af en voksende ældre befolkning. 

Også her vil den danske model kunne være til gavn for andre EU-lande.

»Demografien kommer til at presse systemet, og derfor er det også afgørende for politikerne at forholde sig til samfundsøkonomien i et bedre pensionssystem på tværs af EU. Men for den enkelte er det også vigtigt at have noget at leve for i sin alderdom,« siger Ole Krogh.

Draghi har skabt momentum

De to pensionsbosser er ikke blinde for, at det kan være udfordrende at kopiere den danske model i andre europæiske lande. 

Men samtidig mener de, at man er nødt til at italesætte nødvendigheden af at bringe nogle af de mange milliarder, der står passivt placeret på europæiske bankkonti, i spil. 

»Det handler om at skabe de rette incitamenter for at få nogle af de 75.000 milliarder kroner til at leve i et system, hvor de både kommer den enkelte til gavn i form af et afkast, men også samfundet til gavn i form af investeringer,« siger Ole Krogh. 

Den diskussion er oplagt at tage politisk netop nu. Europa er presset geopolitisk, og vi står over for massive investeringer i for eksempel forsvar. 

Samtidig vil udviklingen i demografien på tværs af Europa lægge et samfundsøkonomisk pres på EU.

»Vi har en god historie om den danske model, som kan være med til at inspirere. Og det kan være, den historie er kendt for nogle, men jeg tror ikke, den er kendt for mange,« siger Ole Krogh. 

Hverken han eller Peter Mørch forestiller sig, at man kan udbrede den danske model til resten af EU i form af et direktiv eller lignende. Systemet skal tilpasses de lokale arbejdsmarkedsmodeller.

Men Danmark bør under sit EU-formandskab skubbe på denne dagsorden.

»Vi har et momentum i form af Draghi-rapporten, og vi bidrager gerne til et systemeksport eller -fremstød, men med fuld respekt for, at man skal udbrede det på en måde, der passer de enkelte lande,« siger Peter Stensgaard Mørch og peger på, at Danmark også tidligere har inspireret andre EU-lande. 

Her tænker han specifikt på den såkaldte flexicurity frembragt af den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsgiver har stor fleksibilitet til at hyre og fyre, og samfundet til gengæld holder et økonomisk sikkerhedsnet under den enkelte. 

Ifølge selskaberne selv har PFA investeret 400 af sine samlet 700 milliarder kroner i Europa, mens PensionDanmark har investeret 200 ud af 350 milliarder kroner i Europa. 

For få måneder siden var meldingen klar. Hver anden dansker bedyrede, at de ville undgå at købe amerikanske varer.

Den kontante udmelding har dog vist sig at være halvtomme trusler – det er hvert fald kun enkelte amerikanske produkter, danskerne undgår.

Det viser en undersøgelse fra analysevirksomheden YouGov.

Særligt fire varemærker er blevet synonym med boykot og afstandtagen til USA.

»Det er tydeligt, at mange danskere (...) tror på værdien af at boykotte varer, og mange gør det også til en realitet. Dog viser tallene, at det i Danmark kun har effekt på nogle amerikanske brands, og at den reelle købsadfærd ikke har ændret sig meget,« skriver Charlotte Alring, der er analytiker hos YouGov, i en meddelelse.

I marts viste en måling, som Megafon foretog for TV 2, ellers, at 47 procent af danskerne har holdt sig væk fra amerikanske varer.

For i kølvandet på Donald Trumps tiltræden som præsident bredte sig en folkestemning, der blandt andet har fået knap 100.000 danskerne til at melde sig ind i Facebook-gruppen »Boykot varer fra USA«.

Her diskuteres blandt andet alternativer til amerikanske varer og de betragtelige tilbud, der de seneste uger har været på amerikanskejede mærker – eksempelvis Coca-Cola.

En søgning i de forskellige dagligvarekæders tilbudsaviser viser, at sodavanden i denne uge er på tilbud i en række forretninger til en literpris på mellem otte og ni kroner.

Det tolkes i Facebook-gruppen som et udtryk for, at producenterne har svært ved at sælge varerne.

Hos Carlsberg, der tapper og sælger Coca-Cola til det danske marked, mærkes et boykot dog ikke.

»Vi ser en lille effekt i Danmark på vores Coca-Cola-salg. Men det er ikke dramatisk,« sagde Carlsbergs administrerende direktør, Jacob Aarup-Andersen, i april

Netop Coca-Cola er øverst på listen over de navngivne produkter, danskerne vil boykotte.

Herefter finder man henholdsvis Tesla, Heinz og Pepsi.

Ifølge YouGov ses danskernes afstandtagen til de fire konkrete produkter sig også i salgstallene.

For undersøgelsen viser, at antallet af månedlige købere af Coca-Cola er faldet 15 procent blandt de 3000 adspurgte husstande siden Trump tiltrådte, sammenlignet med samme periode året før. For Pepsi er faldet 19 procent.

Andre amerikanske produkter boykottes dog ikke af danskerne. Tværtimod.

Ét eksempel er produktet Oreo, der er ejet af det amerikanske selskab Mondelēz International med hovedsæde i Chicago.

Her viser undersøgelsen, at danskerne køber flere Oreos end før.

Ifølge YouGov køber i gennemsnit 74.000 husholdninger månedligt den lille kage, men i april købte 93.000 husholdninger Oreo, lyder det i undersøgelsen.

»Tallene tyder på, at inden for dagligvarekategorien går danskerne selektivt til boykotten. De produkter, der tydeligt forbindes med USA, ser ud til at blive fravalgt i højere grad, mens andre amerikanske varer ikke er nævneværdigt påvirkede,« udtaler Charlotte Alring.