Inflationen var tocifret, danske virksomheder måtte dreje nøglen om på grund af høje energipriser, og danskernes købekraft raslede ned.

Sådan var virkeligheden for bare halvandet år siden i efteråret 2022, hvor daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) tog skeen i egen hånd og aktiverede et »omfattende pristjek« på energi- og dagligvarer.

I samme ombæring nedsatte man Regeringen og Forbrugernes Forum for Forbrugerpriser:

Et panel bestående af nogle af landets absolut mest magtfulde erhvervs-, fag- og forbrugerorganisationer, der som udgangspunkt skulle mødes ugentligt og holde øje med, om der var »grundlag for handling«.

»Vi aktiverer nu et omfattende pristjek af prisstigninger på energi for eksempel el og på dagligvarer som for eksempel smør og æg, så vi kan få eventuelle urimeligheder for forbrugerne frem i lyset,« sagde erhvervsminister Simon Kollerup dengang.

Siden kunne Berlingske dog fortælle, at der, trods stigende priser, var faldende indtjening på tværs af fødevaresektoren i Danmark, ligesom den resterende del af erhvervslivet blev renset i en pressemeddelelse fra foråret 2023.

Alligevel besluttede nuværende erhvervsminister Morten Bødskov (S) for lidt over et år siden, at forummet skulle fortsætte i et »nyt format«. Det har ikke været muligt at få oplyst fra Erhvervsministeriet, hvad det format består i.

Men i hvert fald står det klart, at forummet, der skulle have mødtes ugentligt siden efteråret 2022, i alt har mødtes fire gange i alt – senest 10. oktober 2023.

Og netop den inaktive status – koblet med tingenes tilstand på markedet – får nu Dansk Industri og De Samvirkende Købmænd til at reagere.

»Man kan jo godt spørge, om der overhovedet er behov for det her forum. Det synes jeg nok ikke på nuværende tidspunkt,« siger Jannick Nytoft, direktør for De Samvirkende Købmænd.

Samme holdning har man i Dansk Industri, hvor branchedirektøren for handel, Jacob Kjeldsen, er klar i mælet:

»Det blev lige pludselig til en mistænkeliggørelse af hele værdikæden. Det klædte ikke noget, og det var unødvendigt. Men vi stillede selvfølgelig op til møderne og delte vores viden. Men vi synes ikke, der var brug for det dengang eller i dag.«

»Dagligvarehandlen er blevet fuldstændig frikendt«

Hverken Dansk Industri eller De Samvirkende Købmænd er indstillet på at trække sig fra regeringens Forum for Forbrugerpriser, men begge parter fastslår, at det aldrig har været deres værk.

»Det var jo ikke en idé, der groede i vores baghave. Vi syntes i bedste fald, at det var unødvendigt og i værste fald, at det kunne blive et sted, hvor man kunne sidde og pege fingre uden dokumentation,« siger Jacob Kjeldsen.

Helt fortrolige tal, som for få år siden blev fremlagt i Forum for Forbrugerpriser, og som Berlingske kunne offentliggøre, fastslog med syvtommersøm, at i hvert fald dagligvarehandlen egentlig havde skærmet forbrugerne for højere priser:

Altså kunne priserne være steget mere.

»De har måttet sluge nogle af meromkostningerne, for de har ikke kunnet sende hele regningen videre til forbrugerne. De har simpelthen måttet reducere bruttoavancen for at kunne sælge varerne en smule billigere, end de kunne have gjort,« sagde Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, til Berlingske.

Det kan synes paradoksalt, at priserne ifølge eksperten dengang faktisk blev holdt lavere, end de kunne have været i for eksempel dagligvarehandlen.

Men det skyldes formentlig den daværende konkurrencesituation, og netop dét betoner Dansk Industri igen nu.

»Man er jo naturligt bange for, at hvis man sætter priserne op, så smutter kunderne til konkurrencerne,« siger Jacob Kjeldsen.

Og Jannick Nytoft hæfter sig i særlig grad ved, at regeringens prisundersøgelse af erhvervslivet, og altså nedsættelsen af Forum for Forbrugerpriser, umiddelbart giver hans medlemmer medhold i det, de har sagt fra starten.

»Det, vi for alvor har fået ud af det her forum, er, at dagligvarehandlen er blevet fuldstændig frikendt sort på hvidt,« siger Jannick Nytoft:

»Det blev bevist med alt virkelighed, at vi er i en branche, der var meget presset. Sort på hvidt er der nu en anerkendelse af, at der er en benhård markedskonkurrence i Danmark.«

Ingen kommunikation siden det seneste møde

En dugfrisk undersøgelse fra Storbritannien har netop vist, at talrige britiske virksomheder tjente kassen under inflationskrisen.

Undersøgelsen, der er foretaget af fagforeningen Unite, er den største af sin slags og omfatter alt fra energisektoren til banker og dyrlæger til bilforhandlere.

En gennemgang af virksomhedernes økonomi kortlægger, at fortjenesten før skat var gennemsnitligt 30 procent højere i 2022 sammenlignet med gennemsnittet i 2018 og 2019. Efter skat var virksomhedernes fortjeneste i gennemsnit 20 procent højere.

Men altså tyder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens fund på, at situationen langt fra er den samme i Danmark.

Og måske netop derfor har der ikke været nogen nævneværdig aktivitet i Forum for Forbrugerpriser det sidste lange stykke tid.

»Der har ikke været nogen kommunikation overhovedet,« siger Jannick Nytoft.

Den samme opfattelse hersker i Dansk Industri.

»Mig bekendt har der ikke været nogen aktiviteter, men jeg skal ikke kunne sige, om der er sendt en mail, som jeg ikke har kendskab til,« siger Jacob Kjeldsen:

»Jeg troede faktisk, at det mere eller mindre var lagt i dvale, men hvis vi bliver kaldt til møde, så kommer vi selvfølgelig.«

Ikke desto mindre mener både De Samvirkende Købmænd og Dansk Industri ikke længere, at der er behov for det i dele af erhvervslivet meget udskældte forum.

Berlingske har spurgt Morten Bødskov, om han stadig mener, at der er behov for Forum for Forbrugerpriser set i lyset af, at inflationen er faldet markant, og at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke fandt tegn på urimeligt høje priser i for eksempel dagligvarehandlen.

Vi har også spurgt ministeren, hvad forummet præcist har foretaget sig siden det seneste møde, men det har han ikke svaret på.

»Vi nedsatte det her forum, da Danmark stod over for en meget konkret udfordring med meget høj inflation, som desværre ramte lige ned i danskernes hverdag. Heldigvis står vi i dag et andet og bedre sted, hvor inflationen er tilbage på et normalt niveau. Vi har aftalt at mødes igen i efteråret, hvor vi gør status på situationen og ser på, hvad planen fremadrettet skal være,« lyder det fra Morten Bødskov.

For nylig modtog 43-årige Per Andreasen – som driver et lille marketingbureau i Horsens – en mail, som fik ham til at spærre øjnene op.

Titlen var »Per & Mads«, og afsenderen var den kendte serieiværksætter Mads Faurholt, som blandt andet har haft sit eget program på TV 2.

Mailen indeholdt en invitation til Mads Faurholts erhvervskonference Presidents Summit i København, der kalder sig »Nordeuropas førende« med flere end 4.000 deltagere.

Den afholdes i slutningen af maj med stjernearkitekten Bjarke Ingels som en af hovedtalerne. 

»Jeg ved det måske lyder skørt, men da du aldrig har været med før, og er indenfor målgruppen af folk der typisk kommer til Summit, ville jeg faktisk tilbyde dig og en kollega en endags billet til d. 29 maj, helt gratis (normal pris 4.995 kr),« skrev Mads Faurholt i mailen og tilføjede:

»Vores håb er, at du får en masse ud af at deltage, og at du vil dele med andre hvor fedt det var og måske køber en billet til næste summit.«

Per Andreasen undrede sig:

Han kender ikke Mads Faurholt og har hverken tidligere deltaget ved Presidents Summit eller givet tilladelse til, at konferencen må kontakte ham med markedsføring.

»Jeg er ikke interesseret i at modtage mails og opkald fra folk, der vil sælge mig noget. Og som jeg læser reglerne, er det her en ulovlig praksis. Jeg synes simpelthen, det er for useriøst, at man forsøger at hverve kunder på den måde,« siger Per Andreasen og tilføjer:

»Og jeg tænker, at når jeg har modtaget den her mail, så må den virkelig være sendt ud til mange mennesker.«

»Det må man ikke«

Den tese fik Per Andreasen bekræftet, da han lagde et opslag om henvendelsen fra Mads Faurholt på det sociale medie LinkedIn.

Snart piblede det frem med beskeder fra folk i vidt forskellige brancher, der har fået præcis den samme mail.

»Æv, her gik jeg og troede, at det kun var ‘Vibeke & Mads’,« skrev én.

»Det er useriøst,« skrev en anden.

»Jeg fik den også … igen. Jeg fik den også for nogle år siden,« lød det fra en tredje.

»Jeg synes, det er sjofelt over for de, der rent faktisk har betalt for at deltage,« mente en fjerde med henvisning til, at Presidents Summit på sin hjemmeside sælger billetter for omkring 4.500 kroner stykket.

Berlingske er også blevet kontaktet af flere personer, som – uden at have givet samtykke – har modtaget mails med tilbud om gratis billetter fra Mads Faurholt.

Men serieiværksætterens praksis er ulovlig.

Det fastslår flere eksperter i markedsføringsret, som Berlingske har talt med.

»Det må man ikke. Hvis ikke der er givet samtykke fra modtageren, må man ikke sende markedsføring på den her måde,« siger Annemette Ellermann, partner hos advokatfirmaet DLA Piper.

Hendes kollega Heidi Lindberg Andersen, partner hos Liga Advokater med speciale i markedsføringsret, bakker op.

»Reglerne på det her område er ret klare: Hvis man sender en mail med markedsføring – for eksempel en invitation til en konference, som der også sælges billetter til – så kræver det, at man kan dokumentere, at man har et samtykke fra modtageren. Ellers er det ulovligt,« siger hun.

Gælder det også, hvis man forærer billetter væk gratis?

»Ja. Hvis du sender en mail, hvor du på den ene eller anden måde gør reklame for dig selv, så er det markedsføring.«

Risikerer stor bøde

En tredje advokat med speciale i markedsføringsloven, Stiven Larsen fra firmaet Hjulmand Kaptain, skriver i en mail til Berlingske:

»President Summit må ikke rette henvendelse til de pågældende ved brug af mails med henblik på direkte markedsføring, medmindre de pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil. Det vil være en klar overtrædelse af spamforbuddet i markedsføringslovens § 10, stk. 1, som i øvrigt er bødesanktioneret.«

Han henviser til, at Folketinget i 2022 besluttede at vedtage en ny bødemodel for at komme overtrædelser af det såkaldte spamforbud til livs.

Har man sendt flere end 100 henvendelser uden at have fået samtykke, koster det en bøde på 50.000 kroner plus 200 kroner pr. henvendelse.

Som eksempel vil 1.000 sendte mails med spam altså resultere i en bøde på 250.000 kroner.

Hos Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med, at virksomheder ikke overtræder markedsføringsloven, ønsker man ikke at tage stilling til den konkrete sag.

Men kontorchef Karen Søndergaard oplyser i tråd med advokaterne, at henvendelse pr. mail kræver forudgående samtykke fra modtageren.

»Forbuddet gælder over for alle modtagere,« skriver hun.

En fejl

Berlingske har spurgt Mads Faurholt, hvorfor han sender mails med reklame til personer, som ikke har givet samtykke til det.

Iværksætteren har ikke selv svaret, men presseafdelingen hos Presidents Summit betegner i et skriftligt svar sagen som »en beklagelig fejl«.

Mailen fra Mads Faurholt var således aldrig tiltænkt Per Andreasen og andre, som ikke havde givet samtykke, lyder det.

Den skulle kun være sendt til personer, der har tilmeldt sig konferencens program for ledere.

»Vi har desværre ikke selv været opmærksomme på denne fejl, førend vi modtog henvendelser på baggrund af udsendelsen. Vi har herefter valgt, at de personer som har accepteret deltagelsen, har modtaget den gratis endagsbillet som var omtalt i mailen,« skriver presseafdelingen hos Presidents Summit.

Berlingske har spurgt selskabet, hvordan det er gået til, at de mange mails er endt hos modtagere, der ikke har givet samtykke til det, og i hvor mange tilfælde det er sket.

Det har Presidents Summit ikke svaret på.

Men der er tilsyneladende tale om en fejl, der er begået flere gange.

Berlingske er således i besiddelse af invitationer fra Mads Faurholt til tidligere udgaver af Presidents Summit, som også er sendt uden forudgående samtykke fra modtageren.

Det har selskabet imidlertid ikke ønsket at forholde sig til.

»Alt er et salg«

Det er ikke første gang, at der bliver sat spørgsmålstegn ved de metoder, som bruges i Mads Faurholts virksomheder.

En række forhenværende praktikanter, ansatte og chefer har tidligere oplyst til Berlingske, at der konsekvent bliver opereret i et grænseland mellem sandt og falskt.

»Vi jokede meget med, at hvis der skulle opgøres et tal i Nova eller de andre virksomheder, så gangede man typisk op med et sted mellem to og fem,« fortalte en tidligere ansat i Mads Faurholts investeringsselskab Nova Founders Capital i den forbindelse.

En anden havde en identisk oplevelse:

»På min allerførste dag fik jeg at vide, at alt er et salg. Der bliver sagt rigtig mange ting til potentielle kunder og investorer, som ikke har hold i virkeligheden. I Nova Founders Capital sælger man tingene først, og bagefter ser man, om man også kan leve op til det,« sagde vedkommende.

»Alt, hvad man gør, er på kanten,« fortalte en tredje tidligere medarbejder.

Berlingske forelagde dengang udsagnene fra de tidligere ansatte for Mads Faurholt, som afviste at have kendt til en praksis som den beskrevne.

Han blev kaldt for berømt, anerkendt og indflydelsesrig. Danske Henrik Fisker tegnede James Bond-biler og skulle konkurrere med Elon Musk. Sådan gik det ikke.

Hans selskab er blevet afnoteret fra børsen, dets elbiler bliver undersøgt for kritiske fejl, og tidligere ansatte kommer med beskyldninger om brutal ledelse.

Men hvem er hjernen bag den dramatiske nedtur?

Henrik Fisker er født og opvokset i Allerød nord for København. Hans fascination af biler startede tidligt, angiveligt på grund af en Maserati Bora, som han så på gaden.

Derefter begyndte Fisker at lege med biler og senere at fylde sine kladdehæfter i skolen med bildesigns i stedet for lektier.

Populær blandt de kendte og kongelige

Henrik Fisker er uddannet på Art Center i byen Vevey i Schweiz og har designet flere topmodeller for kendte luksusmærker som BMW, Aston Martin og Ford.

I slutningen af ​​1990erne var han formand og senere administrerende direktør for DesignworksUSA, BMWs datterselskab for industrielt design.

Fisker designede BMW Z8, der blev brugt i James Bond-filmen »The World Is Not Enough«.

Han har også været designkonsulent for Elon Musk og det tidlige design af Model S.

Det endte med, at Tesla-stifteren sagsøgte Fisker for at bruge sit arbejde til undersøgelser, mens han udviklede sin egen rivaliserende elbil. Han blev dog frifundet af retten i Californien.

I 2007 sprang Henrik Fisker så ud som iværksætter og grundlagde Fisker.

Han udviklede Fisker Karma, som opnåede at få kronprins Frederik, Al Gore og Leonardo DiCaprio – som også var investor – blandt køberne.

Henrik Fisker kørte efter sigende selv den første bil hjem til »Titanic«-stjernen i 2011.

Men virksomheden gik konkurs seks år senere efter kun at have solgt 2.600 biler, og Henrik Fisker blev indkaldt til høring efter kritik fra det amerikanske senat.

Fisker havde fået et lån fra den amerikanske stat på 529 millioner dollar, men kunne ikke levere som lovet. Derfor blev han sagsøgt af investorer for vildledning, skrev Reuters.

Det slog dog ikke Henrik Fisker ud.

Stifteren har selv udtalt, at det var selskabets batteriproducent, som først gik ned, og som tog Fisker med i faldet.

Og tre år senere – i 2016 – stiftede Henrik Fisker virksomheden Fisker Inc. sammen med sin hustru, Geeta Gupta-Fisker, som er født i Indien og har en ph.d. i bioteknologi fra Cambridge i England.

Parret mødtes i London i 2011 og giftede sig året efter.

Henrik Fisker fortalte i 2018 til Euroman, at planen var at producere mindst 100.000 elbiler og satse hårdt på det kinesiske marked.

»Vi vil gerne være den elektriske bil for »car guys«, hvor Tesla mere er den elektriske bil for nørder og gadgetfreaks. Vi har også den teknologiske side, men det er følelserne, designet og oplevelsen, der skal sælge vores bil,« sagde han.

Fiskers midlertidige comeback

Fisker Inc. blev en milliardforretning.

I 2020 blev virksomheden børsnoteret, og samme år var ægteparret på forsiden af Forbes med overskriften »Mød Fiskerne, milliardærparret, der udfordrer Tesla«.

Henrik Fisker bliver beskrevet som en blond og smuk mand, der ligner en fra Hollywood.

Det var også omkring den tid, han købte sit Hollywood-palæ for omkring 151,5 millioner kroner.

I Forbes-artiklen bliver Henrik Fisker omtalt som en »anerkendt europæisk bildesigner« og »autobranchens berømthed«, og han og hans kone udgjorde ifølge Forbes et »power couple«, altså et indflydelsesrigt par.

Geeta Gupta-Fisker beskriver sin mand som den kreative højre side af hjernen og sig selv som den venstre datadrevne analytiske side af hjernen.

Sammen skulle de gøre tingene anderledes og bedre end med det tidligere selskab.

»Henrik og jeg vil aldrig få et job igen, hvis dette mislykkes, så er vi færdige,« lød det.

»Vi gør det ikke for at blive rige. Vi gør det, fordi vi ønsker at skabe et fantastisk selskab, der fremstillet fantastiske biler. Vi vil lave virkelig cool grønne biler, prisvenlige biler.«

Omkring 63.000 personer betalte et depositum på lige under 2.000 kroner for den danskdesignede elbil Fisker Ocean.

Klip til i dag hvor Fisker kæmper for at holde virksomheden oven vande.

Bildrømmen brast

Det danske elbilfirma solgte under 5.000 biler på globalt plan i 2023 og endte med et underskud på cirka 5,2 milliarder kroner.

Fisker henviser selv til problemer hos underleverandører.

Han har tidligere også udtalt, at visse funktioner, der blev lovet, men som manglede i elbilerne, ville blive tilføjet senere gennem softwareopdateringer.

Efter flere år med forsinkelser, produktionsfejl og dårlige anmeldelser styrtdykkede aktien med mere end 98 procent, hvilket førte til virksomhedens afnotering på børsen i New York.

»Autobranchens berømthed« fra Allerød har taget konsekvensen og sat sin bolig i Los Angeles til salg til et større beløb, end hans eget firma er vurderet til.

Interesseorganisationen FDM har for nylig frarådet, at man køber bilen. 

Og de amerikanske færdselsmyndigheder, NHTSA, undersøger Fiskers Ocean SUV for flere påståede fejl, efter at både danskere og udlændinge har klaget.

Omkring 300 danskere har en Ocean.

I april modtog NHTSA 43 klager over fejl og sikkerhedsproblemer. Og de har tre igangværende undersøgelser af bilen.

De skuffede kunder har blandt andet oplevet, at bilen kortvarigt mister bremseeffekt, og at nødbremserne i elbilen omvendt aktiveres uden grund. 

Men det stopper ikke her.

Et andet billede af powerparret

Tidligere chefer og medarbejdere i Fisker Inc., som Politiken har talt med, beskylder virksomheden for brutal ledelse og for at sende biler på gaden med kritiske fejl.

De fortæller, at virksomheden er endt på randen af konkurs af to årsager. Den ene er Henrik Fisker, den anden er hans kone, Geeta Gupta-Fisker.

»De har skabt en virksomhed, der er baseret på frygt. Man skulle være varsom, hvis man gjorde opmærksom på, at der var problemer med bilerne eller virksomhedens økonomi. For de, der gjorde det, blev affejet eller i værste fald fyret,« siger en tidligere chef i virksomheden til avisen. 

Politiken har talt med syv tidligere medarbejdere, der tegner det samme billede.

Imidlertid afviser Fisker kritikken.

Alle møgsagerne har resulteret i, at Fisker Inc. kom på randen af konkurs.

Men Henrik Fisker har netop skrabet i omegnen af 24 millioner kroner sammen i et forsøg på at redde virksomheden. De er kommet i form af et kortfristet lån på 3,5 millioner dollar fra en af selskabets eksisterende investorer. De skal bruges på at få økonomien på ret kurs og realisere hans gamle drøm.

Godmorgen og velkommen til torsdagens Business-overblik.

Som altid har vi været nyhedsbilledet igennem for dig denne morgen for at finde de vigtigste nyheder i erhvervslivet.

Vi skal blandt andet runde:

• Better Collective køber bettingmedie for 300 mio. kr. 
• Dow Jones når historisk milepæl
• Ny undersøgelse om pensionistlivet 

Men vi starter med våbenaktier. 

God læselyst – og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Danske investorer strømmer ind i våbenak­tier

Private investorer har siden januar 2023 købt massivt op af våbenaktier. Det viser tal fra Nordnet, ifølge Børsen. 

Hos handelsplatformen Nordnet Danmark, der har cirka 464.000 kunder, oplyser landechef Tine Vestergren Uldal, at der siden januar 2023 er kommet 26.000 nye investorer ind i de såkaldte forsvarsaktier. 

Den stigende interesse i disse aktier er »helt klart drevet fra politisk side«, lyder det. 

Værdien af forsvarinvesteringer er også firedoblet i perioden, og der er også kommet flere penge ind i området. Nordnet kan desuden se, at investorerne helst køber enkeltaktier. 

I øjeblikket er en aktie som svenske Saab, der blandt andet producerer våbensystemer og fly, ejet af over 27.500 Nordnet-kunder i Danmark. Og antallet af danske ejere af aktier i Rheinmetall – en tysk våbenproducent – er steget markant.

Landechefen fortæller, at udgangspunktet var lavt, da der ikke tidligere har været nogen stor efterspørgsel. 

Markedsværdien af investeringer i forsvarsaktier hos Nordnet er steget med hele 400 procent siden begyndelsen af 2023, mens den samlet er steget med 35 procent i samme periode, oplyser Tine Vestergren. 

Det skriver andre medier om

1. Better Collective køber betting­medie for 300 mio. kr.

Better Collective, der er børsnoteret i Stockholm, køber det britiske sportsbettingmedie Aceodds, der tilbyder bettingværktøjer, oddsoversigter, anmeldelser og streamingplaner. Det skriver Børsen. Better Collective oplyser i en pressemeddelelse, at de betaler 42 mio. euro for aftalen, hvilket svarer til 313 mio. kr.

2. Dow Jones når historisk milepæl 

Dow Jones, som indeholder 30 store amerikanske virksomheder, gik for første gang nogensinde forbi 40.000 indekspoint ved morgenhandlen torsdag, skriver The Guardian. Investorerne har fået fornyet håb om snarlige rentenedsættelser, hvilket har fået aktierne til at stige. Efter rekorden faldt de amerikanske aktier dog igen i løbet af torsdagen.

3. Danskernes formue forslår ikke til drømmen om et langt pensionsliv

Danskerne drømmer om en god pensionstilværelse. Men selvom de fleste 67-årige har sparet op i det meste af deres arbejdsliv, rækker det ikke til at bevare den samme levestandard som før pensionistlivet – heller ikke i landets rigeste kommuner. Det skriver Finans baseret på en undersøgelse fra pensionsselskabet Velliv, der viser, at opsparingen typisk rækker 11-13 år, før der må skrues ned for forbruget.

Det skriver vi om

1. Han er en af stjerneforskerne bag moderne fedmemedicin: Nu har han et alvorligt budskab til Novo Nordisk

Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly er på vej til at revolutionere verden med deres vægttabsmedicin. Men der er et stort problem, mener den amerikanske stjerneforsker og opfinder Richard DiMarchi, der har været ansat i ledende stillinger i begge virksomheder. Nu kræver han handling.

Læs historien af Vibeke Lyngklip Svansø her. 

2. Microsoft i klemme med drastisk opfordring til ansatte: Rejs ud af Kina

Der har i årevis været storpolitisk armlægning mellem USA og Kina. Nu får supermagternes stirrekonkurrence endnu en konsekvens i det internationale erhvervsliv.

Læs mere fra Daniel Tidemann her. 

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser torsdag:

Dow Jones: -0,1 %

S&P 500: -0,2%

Nasdaq: -0,3%

Asien, klokken 07:48

Japan Nikkei: - 0,56%

Hongkong Hang Seng: +0,18%

Kina CSI Shanghai: -0,05%

Tak, fordi du læste med!

Det er ikke kun amerikanske senatorer som Bernie Sanders med en mangeårig mission om at sænke medicinpriserne, der ser med voksende bekymring på udviklingen på markedet for vægttabsmedicin.

Den amerikanske stjerneopfinder og biotekveteran Richard DiMarchi, der har været ansat som topforsker i både Eli Lilly og Novo Nordisk, ser også et stort problem, som ingen af de to medicinalgiganter for alvor har lyst til at høre om.

Nu kræver han handling.

»Når folk spørger, hvad der ville gøre den største forskel i behandlingen af svær overvægt, så handler det om det eneste, som Novo Nordisk og Eli Lilly ikke ønsker at høre: Patientadgang til behandling. Det handler om prisen,« slår Richard DiMarchi fast en tidlig morgen i Indianapolis, hvor Berlingske har fanget ham over en videoforbindelse.

Samtidig advarer han om at overlade løsningen på den manglende adgang til politikerne. Medicinalindustrien – herunder Novo Nordisk og Eli Lilly – burde selv kunne løse problemet.

Richard DiMarchi er ingen hr. hvem som helst.

Faktisk kan man blive helt forpustet af at remse bare nogle af hans meritter op. Men lad os prøve alligevel, for det er vigtigt for at forstå baggrunden for hans skarpe udtalelser.

Den 71-årige æresprofessor ved Indiana University er medopfinder af mere end 100 amerikanske patenter og medlem af de amerikanske opfinderes Hall of Fame for sin opfindelse af verdens første hurtigtvirkende humane insulin, Humalog, for Eli Lilly.

DiMarchi var den første i verden, der havde held med at ændre på designet af et molekyle, i dette tilfælde insulinmolekylet, så det ændrer egenskaber og virker bedre end det naturlige stof.

Han var også manden, der fik Eli Lilly i gang med at forske i GLP-1-medicin, og allerede midt i 1990erne så han potentialet i tarmhormonet til vægttabsbehandling og tog patent på det. Men Eli Lilly var ikke interesseret på daværende tidspunkt.

Richard DiMarchi har i dag forladt Big Pharma, dog først efter en afstikker til Novo Nordisk.

Allerede i 2003 forlod Richard DiMarchi Eli Lilly for at lede sit eget forskningslaboratorium ved Indiana University. Det var på ingen måde en retrætepost. Hurtigt opdagede han nemlig, at det er muligt at kombinere to eller flere beslægtede hormonmolekyler til ét molekyle.

»Problemet ved store virksomheder er …«

Det er en opfindelse, som i dag danner grundlag for Eli Lillys konkurrent til Novo Nordisk Ozempic og Wegovy, kaldet Zepbound, samt en række af de nye lægemiddelkandidater, som er under udvikling til diabetes- og fedmebehandling.

Undervejs har Richard DiMarchi opdaget en række nye, potentielle lægemiddelkandidater og etableret seks succesfulde biotekselskaber på den baggrund.

To af dem var så interessante for Novo Nordisk, at selskabet købte dem i 2015 og ansatte Richard DiMarchi til at opbygge en helt ny forskningsafdeling i Indianapolis med 2.000 ph.d.’er. Afdelingen er i dag lukket. DiMarchi forlod Novo Nordisk i 2019.

»Jeg er glad på vegne af Novo Nordisk, Eli Lilly, patienterne og endnu mere mig selv, fordi jeg har kunnet samarbejde med mennesker, som er interesserede i at lave det, jeg gerne vil lave,« understreger Richard DiMarchi.

»Men problemet ved at være i en stor virksomhed er, at når virksomheden beslutter sig for at lave noget andet end det, der er din største interesse, så er du fanget,« tilføjer han.

Derfor befinder Richard DiMarchi sig i dag rigtig godt i spændingsfeltet mellem at forske i nye lægemidler og etablere biotekselskaber for på den måde at finansiere den videre forskning i de lægemiddelkandidater, som han opdager.

Men samtidig er han bekymret for, om den vægttabsmedicin og de diabetesmidler, som han har bidraget til at udvikle, når ud til de patienter, der har brug for det, fordi prisen på medicinen er for høj.

»Et lægemiddel er kun godt, hvis patienterne kan få adgang til det,« siger han.

I USA har der i årevis været stor fokus på høje medicinpriser. Noget Novo Nordisk og Eli Lilly har mærket, når det gælder insulin.

Politikere kan ikke løse problemet

Men inden for de seneste måneder har både højre og venstre side af den politiske kampplads i USA kastet sig over priserne på Ozempic og Wegovy og rettet en stor del af skytset mod Novo Nordisk.

Senest har debatten spredt sig til Danmark, da den demokratiske senator Bernie Sanders forsøgte at mobilisere den danske befolkning til kamp mod de høje priser på Novo Nordisks medicin i USA i et debatindlæg i Politiken.

Selvom Richard DiMarchi deler bekymringen over de høje priser og manglende adgang til medicinen, advarer han mod at overlade det til politikere, der står og kæmper i hvert sit ringhjørne, at finde løsningen.

Det burde medicinalindustrien selv være i stand til, mener han.

»Hvis vi har genialiteten og kreativiteten til at opdage lægemidlerne, så burde vi også være geniale og kreative nok til at finde en måde til at give patienterne adgang til behandlingen på, uden at ødelægge incitamentet til at investere,« siger Richard DiMarchi.

Han henviser til det klassiske argument, som medicinalindustrien trækker op af tasken, når den mødes med krav om at sænke prisen på nye, innovative lægemidler.

Saml de kvikkeste hoveder

Argumentet er, at de høje priser skal dække de store forsknings- og udviklingsomkostninger, der er forbundet med at få nye lægemidler på markedet.

Hvis medicinalindustrien ikke tjener penge nok på medicinen, forsvinder deres incitament til at investere i at udvikle flere innovative lægemidler.

»Vi befinder os i en meget dyrebar tid i menneskets historie. Vi står med helt nye teknologier til at udvikle lægemidler og ønsker ikke at ødelægge virksomhedernes og venturebranchens vilje til at investere, for de næste gennembrud afhænger af deres investeringer,« siger Richard DiMarchi.

»Så lad mig være meget tydelig,« fortsætter han:

»Jeg er enig i, at vi er nødt til at sætte mange penge på spil for at finde nye molekyler. Men jeg mener også, at vi skal finde en måde, som giver patienterne adgang til behandlingerne. Vi burde være i stand til at gøre begge dele. Hvis vi overlader det til politikere, frygter jeg, at vi vil få de forkerte løsninger,« siger Richard DiMarchi.

Han opfordrer til at samle alle de kvikkeste hoveder og få dem til at sætte fokus på at finde løsninger.

»Min erfaring er, at for hver én forsker, der kommer med en kreativ, banebrydende løsning på et problem, vil der være omkring ni, som vil fortælle dig, hvad problemet er,« siger Richard DiMarchi.

»Det, jeg leder efter, er den ene person ud af ti, som ikke konstant fortæller mig, at hvis vi sænker prisen på medicin for at give flere adgang, så ødelægger vi incitamenterne til at investere. Det er ikke et enten eller, og jeg leder efter den person, der siger, at sådan opnår vi begge dele,« tilføjer han.

Mens både forskere og politikere kritiserer Novo Nordisk og Eli Lilly for at tage ublu høje priser for deres epokegørende vægttabs- og diabetesbehandlinger, mener Novo Nordisk, at det hele er mere kompliceret end som så.

Novo Nordisk: Prisen falder allerede

Novo Nordisk har ingen kommentarer til Richard DiMarchis opfordring.

Ved flere tidligere lejligheder har Novo Nordisk understreget, at selskabet også ønsker at øge adgangen til medicin, så amerikanere, uanset indkomst, har råd til behandlingen.

Det arbejder selskabet på gennem dialog med politikere og beslutningstagere, som »deler samme ønske om at fremme bæredygtige løsninger omkring de udfordringer, som det komplekse amerikanske sundhedssystem« står over for, hed det i en kommentar, som selskabet sendte ud i forbindelse med Bernie Sanders kronik i Politiken.

I forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal i år tog Novo Nordisks topledelse også fat på debatten om de høje priser på Wegovy og Ozempic og problemerne med at give de patienter, der har størst behov, adgang.

Her slog både topchef Lars Fruergaard Jørgensen og Karsten Munk Knudsen, der er selskabets koncerndirektør med ansvar for finans, fast, at prisen på Ozempic faktisk er faldet ganske betydeligt de senere år, i takt med at selskabet når ud til stadig flere kunder.

I Novo Nordisk' verden skal kunder forstås som betalere, altså forsikringsselskaber og offentlige sygesikringsordninger.

Ifølge Novo Nordisk er prisen på Ozempic faldet med omkring 40 procent i USA, siden medicinen blev lanceret i 2018. Karsten Munk Knudsen forventer, at det hurtigtvoksende GLP-1 market forsat vil være konkurrencepræget, og Novo Nordisk’s fokus er at sikre patienterne bred adgang til GLP-1 behandlinger indenfor både diabetes og svær overvægt.

Men prisnedsættelserne foregår trin for trin i forhandlinger med sundhedsmyndigheder og forsikringsselskaber i de forskellige lande.

Det forklarer Karsten Munk Knudsen til Berlingske.

Pludselig blev Ozempic billigere i Danmark

»For en stor del af vores produkters vedkommende er prisen baseret på forhandlinger med lokale sundhedsmyndigheder eller forsikringsselskaber. Når vi diskuterer prisen, så er man nødt til at kigge på den samlede værdi, som produkterne skaber for kunden,« siger Karsten Munk Knudsen.

»Essensen af at skabe en god relation til vores kunder, at det, vi sælger, skaber værdi for dem. I forhandlingerne ser vi derfor på, hvilken værdi medicinen skaber for kunden, og hvad omkostningerne for kunden er, og så ender vi med at blive enige om en pris,« tilføjer Karsten Munk Knudsen.

Det har foreløbig ført til, at prisen på Ozempic er faldet støt og roligt.

Det er en udvikling, som ikke kun sker i USA. Senest fik prisen et ordentlig nøk nedad i Danmark, da Novo Nordisk 1. maj i år skar en tredjedel af prisen fra godt 1.300 kroner om måneden til godt 870 kroner.

Det skete efter månedlange forhandlinger med Lægemiddelstyrelsen, som efter indstilling fra Medicintilskudsnævnet ville fjerne det generelle, klausulerede tilskud til diabetesmedicin som Ozempic.

Novo Nordisk afværgede det dog, blandt andet med prisnedsættelsen, og det er fortsat muligt at få generelt tilskud, dog med en strammere klausul.

Prisnedsættelsen gik ikke ubemærket hen for Bernie Sanders, som det fremgår af hans X-profil.

»Hvis Novo kan sænke prisen væsentligt på Ozempic i Danmark, skal de gøre det samme i USA,« slog Sanders fast i sit opslag.

Når det gælder Wegovy, er situationen lidt anderledes.

Her kan Novo Nordisk som bekendt slet ikke følge med efterspørgslen på de fleste markeder og forsøger derfor at kontrollere lanceringen. Det gør de dels ved at styre hvor mange, der kan starte på medicinen, som I USA, og dels gennem forskellige aftaler med de enkelte landes sundhedsmyndigheder.

Wegovy koster herhjemme mellem 1.300 og 2.350 kroner. I USA ligger listeprisen på over 9.000 kroner, men Novo Nordisk understreger, at listeprisen på ingen måder afspejler, hvad selskabet rent faktisk ender med at få for Wegovy.

Den høje listepris i USA skyldes et kompliceret amerikanske medicinalmarked.

Men også for Wegovy har Novo Nordisk en forventning om, at prisen vil falde.

Her er Wegovy-strategien

Samtidig vil en lang række lande – heriblandt Danmark – indtil videre ikke give tilskud til medicinsk behandling af svær overvægt, dels fordi svær overvægt ikke bliver anerkendt som en sygdom, og dels fordi sundhedsmyndigheder og forsikringsselskaber frygter, at udgifterne skal løbe løbsk, hvis de begynder at give tilskud.

Her balancerer Novo Nordisk lige nu på et knivsæg i forhold til at sænke prisen, men selskabet har ved flere lejligheder slået fast, at den vil falde, i takt med at produktionen vokser.

Ifølge Karsten Munk Knudsen forfølger Novo Nordisk en »total værdistrategi« frem for en »prisstrategi«, når det gælder Wegovy.

»Hvis vi bare sagde, at vi ville have tårnhøje priser for Wegovy, så ville der være meget færre kunder, der ville betale for det,« siger Karsten Munk Knudsen.

»Derfor er det vigtigt for os, at vi i takt med, at vi skalerer vores produktion, får lavet aftaler med vores kunder, så der er forsikringsdækning eller tilskud, men så prisen også afspejler den værdi, som produktet vil skabe for kunderne,« siger Karsten Munk Knudsen.

Herhjemme har Novo Nordisk lige nu en ansøgning liggende hos Lægemiddelstyrelsen om tilskud til Wegovy som et alternativ til fedmeoperation og risikodeling med myndighederne, hvis ikke patienterne opnår tilstrækkelig vægttab.

Novo Nordisks trumfkort

Hvad risikodelingen præcist går ud på, er indtil videre hemmeligt, men grundlæggende handler det om, at det offentlige i Danmark skal betale mindre, hvis det viser sig, at medicinen ikke virker efter hensigten.

Prisen på Wegovy indgår med stor sandsynlighed også som et parameter i de forhandlinger.

Både Lægemiddelstyrelsen og Novo Nordisk oplyser, at der ikke er nyt at fortælle i sagen.

Søren Løntoft Hansen, der har fulgt medicinalindustrien i mere end et årti, mener, at man kan betragte den høje pris på Ozempic og Wegovy som Novo Nordisks »trumfkort«, når selskabet forsøger at få en dialog med sundhedsmyndigheder og forsikringsselskaber om at give tilskud til lægemidlerne.

Af samme grund er Søren Løntoft Hansen, der er medicinalanalytiker for Sydbank, ikke bekymret for, at prisdiskussionen som sådan kommer til at ramme Novo Nordisks salg.

»Novo Nordisk har jo nok nogle meget klare kalkuler for, hvor meget priserne kan sænkes for, at man kan få tilskud eller forsikringsdækning, i takt med at volumen vokser,« siger Søren Løntoft Hansen.

For Richard DiMarchi er Novo Nordisks og Eli Lillys kommercielle strategier og forhandlingstaktikker ikke nok til at løse problemet med adgang til de patienter, der har mest brug for medicinen.

»Rigdom burde ikke være en forudsætning«

»De her virksomheder blev etableret på baggrund af en mentalitet, der handler om, at ingen, der havde brug for insulin, skulle formenes adgang til medicinen på grund af deres økonomiske status,« siger Richard DiMarchi.

»Selvom der har været diskussion om insulinpriser de senere år, så levede selskaberne i årti efter årti op til den forpligtelse,« tilføjer han.

Her refererer Richard DiMarchi til de betingelser, som Insulinkomitéen ved University of Toronto stillede for mere end 100 år siden, da Novo Nordisk fik overdraget retten til at producere insulin i Skandinavien.

Ifølge historiker Kurt Jacobsens bog »Novo Nordisk« fra 2023 forsøgte det canadiske universitet at sikre sig, at prisen på insulin blev så tæt på produktionsprisen som muligt, så insulin blev tilgængeligt også for mindrebemidlede.

»Jeg ser ingen god grund til, at det ikke kan blive gentaget med vægttabsmedicinen. Rigdom burde ikke være en forudsætning for, at de, der har et legitimt medicinsk behov, får adgang til disse transformative lægemidler,« siger Richard DiMarchi.

USA og Kina har i årevis ligget i handelskrig, og mens de storpolitiske spændinger til stadighed stiger mellem verdens to absolutte supermagter, kommer verdens mest værdifulde børsnoterede virksomhed, Microsoft, nu med en klar besked til selskabets ansatte:

Rejs ud.

I alt er beskeden ifølge The Wall Street Journal rettet mod 700-800 Microsoft-medarbejdere i Kina, hvor hovedparten af dem er kinesiske ingeniører, skriver Reuters.

»At levere interne muligheder er en fast del af styringen af ​​vores globale forretning. Som en del af denne proces delte vi en frivillig intern mulighed for overflytning med en undergruppe af medarbejdere,« lyder forklaringen fra en talsmand for Microsoft til Reuters.

Microsofts melding kommer, efter at USA, anført af præsident Joe Biden, igen for nylig har forstærket landets handelsmure over for Kina ved at hæve toldsatserne på centrale importvarer.

For eksempel på batterier til elbiler, computerchip og medikamenter.

Samtidig har præsidenten selv, ligesom sin forgænger Donald Trump, generelt anlagt en tydeligt Kina-kritisk linje.

Konkret opfordrer Microsoft nu på bagtæppet af dét sine kinesiske medarbejdere til at overveje at rejse til for eksempel USA, Irland, Australien eller New Zealand.

Årelang handelskrig

Det er langtfra nyt, at der er storpolitiske spændinger mellem USA og Kina, og de er blandt andet opstået, fordi Kinas store vækst udgør en trussel mod amerikanske arbejdspladser, har det typisk lydt fra amerikansk hold.

Generelt kan varer produceres markant billigere i Kina, end de kan i USA, og det betyder konkret, at tusinder af amerikanske produktionsarbejdspladser er kommet i fare eller er gået tabt under USAs import fra Kina.

Det er dén tendens, som USA med en aggressiv handelspolitik vendt mod Kina forsøger at forhindre.

Samtidig har Joe Biden også tidligere advaret mod for eksempel kinesiske biler af frygt for, at de kan indeholde følsomme data.

Og så sent som sidste forår blev en kinesisk luftovervågningsballon taget i at svæve over amerikansk jord.

Ifølge det kinesiske udenrigsministerium blev ballonen alene brugt til »meteorologiske og videnskabelige formål til civilt brug«, og man beklagede i den forbindelse, at den var fløjet ind over amerikansk territorium.

Forholdet mellem USA og Kina kan vise sig at blive et stort tema i den nært forestående præsidentvalgkamp mellem Joe Biden og Donald Trump, som skal afgøres til efteråret.

Efter en uge i strid modvind hos Danmarks største fitnesskæde PureGym, har Trustpilot nu valgt at lukke for alle nye anmeldelser af den britiske virksomheds danske forretning.

Det fremgår af Trustpilots hjemmeside.

»Vi har desværre midlertidigt måttet lukke ned for tilgangen af nye anmeldelser på denne side,« står der øverst på Trustpilots hjemmeside, når man går ind under PureGym Danmark.

Det sker, efter at PureGyms britiske direktør Humphrey Cobbold forrige torsdag i et tv-interview medgav sin støtte til den israelske regering og dennes »mulighed for at forsvare dem selv«.

Tilkendegivelsen skabte store rystelser på sociale medier, hvor brugere rundtom i verden opfordrede andre til at udstøde fitnesskæden under hashtagget #BoycottPureGym.

Herhjemme er det væltet ind med negative anmeldelser af PureGym på Trustpilot, hvilket altså nu har fået Trustpilot til suspendere alle nye anmeldelser af virksomheden. Det skriver B.T.

En stank af folkemord

Umiddelbart efter interviewet rullede over skærmen, begyndte de kritiske anmeldelser af PureGym at strømme ind på Trustpilots hjemmeside.

Over 80 etstjernede anmeldelser dukkede op inden for de første ti timer, og i kommentarfeltet lød flere anklager om medvirken til folkemord.

»Jeg opsiger hermed mit medlemskab, eftersom jeres ceo åbenlyst støtter et folkemord og kalder til øget våbensalg til den zionistiske besættelse af Palæstina. Føj!!« står der i en anmeldelse.

»Efter seneste træning har der hængt en stank ved mig, jeg ikke kan beskrive. Jeg forsøgte at vaske mit tøj, det hjalp ikke. Har aldrig lugtet sådan en lugt før, men så indså jeg, at det måtte være lugten af folkemord. PureGym støtter Israels igangværende folkedrab. Farvel og tak herfra,« lyder en anden anmeldelse. 

Til at starte med lukkede Trustpilot kortvarigt for nye anmeldelser af PureGym.

Derefter sorterede de i de eksisterende anmeldelser af PureGym og begyndte at kræve dokumentation fra anmelderne, sådan så der kun fremgik anmeldelser af folk, der faktisk har været kunder i fitnesskæden.

»Denne ekstraordinære situation kræver, at vi spørger brugere efter dokumentation for deres oplevelse med puregym.dk, før vi kan offentliggøre deres anmeldelser. Og det vil vi blive ved med, indtil situationen er normaliseret,« har Trustpilot skrevet til en række brugere.

Men nu har Trustpilot altså valgt at suspendere alle nye anmeldelser af fitnesskæden.

Siden den 93-årige investingsboss Warren Buffett sidste år delte nyheden om et milliardstort køb i en unavngiven virksomhed, har investorer verden over forsøgt at gætte sig frem til virksomhedens identitet.

Det behøver de ikke længere.

Berkshire Hathaway – Warren Buffets investeringsselskab – har købt 26 millioner aktier i det schweiziske forsikringsselskab Chubb. Det svarer til en værdi på omkring 46 milliarder danske kroner.

Det fremgår af forsikringsselskabets seneste kvartalsregnskab.

Investeringsfænomenet Warren Buffett har indtil nu holdt tæt med navnet på sin seneste investering, formentlig for at forhindre at andre investorer straks ville kaste sig over selskabet og få aktieprisen til at stikke af, hvad der ofte sker, når Warren Buffett er på shoppingtur.

Netop det skete også onsdag, da Chubb bekræftede købet med Berkshire Hathaway. Umiddelbart efter at nyheden kom ud, steg aktien med otte procent på eftermarkedet. Det skriver CNN.

En forkærlighed for forsikringer

Flere investorer og analytikere havde spekuleret på, om det var Chubb eller et andet forsikringsselskab, som Warren Buffett havde spyttet nogle af sine mange milliarder i.

Investeringsbossen er nemlig selv forsikringsekspert og har investeret i forsikringsbranchen siden 1950erne - blandt andet i de amerikanske selskaber GEICO og National Indemnity. 

Desuden har det været kendt, at Warren Buffett har haft en særlig beundring for schweiziske Chubb, skriver investeringsmediet Barron's. 

Med sine imponerende regnskaber er Chubb i øjeblikket anset for at være en af de bedste ejendoms- og ulykkesforsikringsselskaber. Selskabet er bedst kendt for dets ejendomsforsikringer af særligt dyre amerikanske boliger.

God eftermiddag og velkommen til torsdagens Business-update.

Vi har som sædvanlig været mediebilledet rundt for at give dig et overblik over det vigtigste, der sker i dansk erhvervsliv og økonomi i dag.

God læselyst. 

#1 - Historisk Novo Nordisk-opkøb til 114 milliarder kroner trækker ud, igen

Novo Holdings' opkøb af amerikanske Catalent til den nette pris af 114 millliarder kroner trækker endnu en gang ud.

Det fremgår af en indberetning fra medicinalgiganten Catalent til det amerikanske børstilsyn fra 3. maj, skriver Børsen.

Catalent skriver, at konkurrencemyndighederne har efterspurgt yderligere »information og dokumentationsmateriale« om handlen.

Nu får myndighederne 30 dage mere til at behandle sagen.

Sagsbehandlingen var i forvejen trukket ud, da Novo Holdings i april tilbagetrak og genindsendte sin ansøgning til de amerikanske konkurrencemyndigheder, hvilket ifølge Novo Holdings skete efter »uformelle samtaler« med myndighederne for at give dem »mere tid til at gennemgå handlerne«.

#2 - Erhvervsstyrelsen tvinger ledelse til at betale millioner tilbage til fond

Erhvervsstyrelsen har nu truffet afgørelse i opsigtsvækkende sag om Drost Fonden.

Sagens hovedpersoner er de to advokater Torben og Morten Heding Andersen, der er far og søn. De har i en årrække stået i spidsen for Drost Fonden som direktør, formand og administrator.

I den forbindelse har advokaterne indgået en række lukrative aftaler med sig selv – og tjent millioner af kroner i processen. Det skriver Watch Medier.

Det drejer sig om livsvarig pension, gyldent håndtryk og en lukrativ aftale om formueforvaltning, der ikke var i tråd med erhvervsfondsloven, konkluderer Erhvervsstyrelsen, som pålægger Drost Fonden at opkræve 5,5 millioner kroner, som fonden uberettiget har udbetalt til Torben Heding Andersen.

#3 - Bankdirektør blev anklaget for at stjæle fra egen bank. Så forsvandt han. Nu gemmer han sig

En bankdirektør i Skjern Banks filial i Bramming ved Esbjerg blev i marts bortvist og anmeldt til politiet.

Direktøren er mistænkt for at have stjålet fra flere kunders bankkonti - omkring 500.000 kroner, skrev avisen JydskeVestkysten.

Men så forsvandt han, og ingen af hans nærmeste vidste, hvor han var, skrev Jyllands-Posten. 

Nu er der nyt i sagen, skriver Finans, for han er ikke længere forsvundet. Nu gemmer han sig angiveligt et hemmeligt sted i Storkøbenhavn, hvorfra han har kontaktet to venner og fortalt, at han ikke har tænkt sig at vende hjem til stationsbyen.

Direktøren har ifølge Finans også sat sit hus til salg, en villa med vedligeholdelsesfrie plastvinduer. Ejendomsmægleren bekræfter, at han personligt godkendte oprettelsen af salget.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Regeringen spår nyt hop i huspriserne. Så meget dyrere bliver det for dig

Hvis du håber på et fald i den lange boligrente i løbet af de næste to år, bliver du skuffet, spår regeringen. Berlingske har fået Nordea til at regne på regeringens prognose for boligpriserne. Se, hvad det betyder for dig.

Læs mere her.

B: Topchef har gjort Joe & the Juice voksen. Nu vil han åbne tusindvis af butikker: »Vi står med en unik mulighed«

På tre år har direktør Thomas Nørøxe forhandlet Joe & the Juice fra vild teenager til en voksen. Nu er han klar til næste skridt i juicekædens udvikling: At rulle tusindvis af butikker ud i store dele af verden.

Læs mere her.

C: Derfor er helt fantastiske økonomiske nyheder en slem hovedpine for Mette Frederiksen og Stephanie Lose

Hvordan kan økonomisk medvind, en bugnende statskasse og en ny markant opjustering af råderummet være et problem og en hovedpine for statsminister Mette Frederiksen (S) og økonomiminister Stephanie Lose (V)? Det er der i hvert fald tre grunde til.

Læs mere her.

Tak, fordi du læste med. 

Det lyder som noget fra en vaskeægte science fiction-film.

Men forestil dig, at en nært og kært familiemedlem går bort. Du savner vedkommende hver eneste dag og drømmer dig tilbage til tiden, som I havde sammen.

Med ny teknologi er netop en samtale med en afdød person mulig. Faktisk kan teknologi skabe en digital version af døde mennesker. Men det er ikke uden en pris.

I 2017 mistede den amerikanske James Vlahos sin »elskede« far til kræft.

Det fik ham på en idé.

Hvad hvis han optog ham fortælle hele sin livshistorie, så man stadig kunne »tale« med ham efter døden?

Derfra begyndte et stort projekt med kunstig intelligens som dets motor at tage form. Det beskriver BBC i et interview med James Vlahos.

Han er forfatter og medstifter af en interaktiv app, hvor man kan »bevare sine minder«.

Og sådan en teknologi kan være med til at skabe en form for virtuel udødelighed, har CBS News tidligere beskrevet.

Snak med afdøde

James Vlahos brugte timevis på lange samtaler med sin far, og det resulterede i en ai-drevet chatbot, som kan besvare spørgsmål om farens liv og minder.

Og stemmen, der svarer, er også farens egen optagede stemme.

Ai-chatbotten lindrer ikke Vlahos' smerte ved tabet, men giver ham adgang til en forbindelse til farens minder, forklarer han.

I stedet for at mindet om faren falmer, har »jeg dette vidunderlige interaktive kompendium, som jeg kan henvende mig til«, siger James Vlahos.

I 2019 forvandlede han chatbotten til en virksomhed og app ved navn »HereAfter AI«, som giver brugere mulighed for at gøre det samme med dem, de har kær.

Andre selskaber har taget det skridtet videre, beskriver BBC.

Det sydkoreanske firma »DeepBrain AI« kan skabe en videobaseret avatar ved at optage timevis af video og lyd af et menneske.

»Vi kloner personens lighed til 96,5 procent af ligheden med den oprindelige person. Så for det meste føler familien sig ikke utilpas ved at tale med det afdøde familiemedlem, selvom det er en ai-avatar,« lyder det fra Michael Jung, DeepBrain AIs finansdirektør.

Det er dog langtfra gratis. Firmaet tager op til 50.000 dollar for optagelsesprocessen, svarende til knap 350.000 kroner.

Ikke uden en pris

Psykolog Laverne Antrobus fortæller til BBC, at man skal være varsom med brugen af »sorgteknologi«, når man er i en tid med forstærkede følelser.

Det kan nemlig også fungere som en forstærker af sorgen.

»Du skal føle dig ret solid, før du bruger sådan noget. Tag tingene meget, meget langsomt,« er psykologens råd.

Med den ekstremt hurtige udvikling af kunstig intelligens rejser en masse spørgsmål sig.

Sådan har Daria Krivonos, direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, tidligere sagt til Berlingske:

»Vi ruller rigtig meget teknologi ud, som vi ikke på nogen måde kan rulle tilbage uden at forestille os dens fremtidige brug.«

Berlingske beskrev i efteråret i en række artikler om fremtidens teknologi, hvordan det i disse år vælter frem med ny ai-styret teknologi, der fuldkommen kan ændre hverdagen, som vi kender den.

I den forbindelse lød det fra seniorfremtidsforsker og techekspert på Instituttet for Fremtidsforskning Bugge Holm Hansen, at vi går ind i en ganske forandret fremtid.

Her fremhævede han ny teknologi, der kan optage alt, man siger, gennem et helt liv via en digital halskæde. På baggrund af den data kan virksomheder også tilbyde en digital avatar.

Og det er både på godt og ondt, at tech, der strømmer ud, skaber flere og flere devices, som optager alt omkring os og får adgang til store mænger data.

Især gdpr er det helt store spørgsmål, som i limboen af ny teknologi kan være svær at finde hoved og hale i.

Men på spørgsmålet, om det vil revolutionere hverdagen, står techekspertens svar soleklart:

»Teknologien er her allerede og bliver brugt mere og mere og udviklet hele tiden. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det kommer til at forandre vores liv. Det er nærmere et spørgsmål om i hvor høj grad, den kommer til at forandre. Så mit svar er bare et stort rungende ja,« fortalte Bugge Holm Hansen dengang til Berlingske.